Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 8 - Goos, C.: Københavns universitet - I. Lærervirksomheden og dens vilkår
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KØBENHAVNS UNIVEKSITET 1 828 78.
flere professorer, der forestod universitetets samlinger, laboratorier
o. s. v. Om ophøret af en anden indtægt, næmlig forelæsnings
honorarer, var der gentagne gange opstået spörgsmål; men først ved
lönningsloven af 1871 blev det fastsat, at de skulde bortfalde for alle
forelæsninger, examinatorier og øvelser, som udgöre dele af de plan
mæssige embedsstudier. For extraordinære docenter er lönnen fastsat
for hvert enkelt tilfælde, ordenligvis lavere end for de normerede
lærere. Private docenter ere ulönnede. Indtil 1839 var det endog
regel, at de selv måtte betale lys og brændsel til auditorierne. De
fast ansatte lærere have ret til pension, som indtil 1851 fastsattes ved
resolution for hvert enkelt tilfælde, men i det nævnte år ordnedes
ved den almindelige pensionslov af s:te januar 1851. Denne ordner
også enkernes pensionsret. Professorernes private enkekasse, stiftet
1767, fik i flere retninger en ny ordning i 1852. Om afskedigelse
gælde de almindelige regler for embedsmænd. På afskedigelse af
politiske grunde kender tidsrummet kun ét exempel, næmlig den stats
økonomiske professor David’s afskedigelse i 1836 efter forudgående
suspension. Som bekendt var David senere atter lærer ved universi
tetet.
”Forelæsninger, examinatorier og øvelser” nævner lönningsloven
af 1871 som formerne for lærervirksomheden. Men gennem hele tids
rummet har den akademiske frihed hævdet sin ret til frit at bestemme
formen efter opgaver. De endnu i forordning af 2G;de januar 1821
foreskrevne disputereøvelser i det juridiske fakultet hævedes ved for
ordning af 30:te december 1839. Anvendelsen af diktat ved forelæs
ninger har nogle gange fremkaldt forhandlinger mellem lærerne og
studenterne, særlig i det juridiske fakultet. Skönt litteraturens ejen
dommelige begrænsning her lettere kan göre hin form til nødvendig
hed, er den dog i de senere år bleven sjældnere. Regulative bestem
melser om lærekursus erc undtagelser. Udenfor de forberedende
studier og for den polytekniske læreanstalt forekommer kun for det
rets- og statsvidenskabelige fakultet (i henhold til forordningen af
1839) en for hvert toår fastsat forelæsningsplan. Ellers har en plan
mæssig ordning været overladt fakulteterne eller vedkommende lærere.
En studieplan for de praktiske kursus har det lægevidenskabelige fa
kultet kundgjort for de studerende i 1873. Forelæsningssproget har
været modersmålet, med ganske få undtagelser. Forelæsniugsfortegn
clscn affattedes derimod på latin indtil året 1833, da det efter for
slag af H. N. Clausen vedtoges, at den skulde udgå både på dansk
og latin; i 1851 vedtoges det, at den alene skulde udgå på dansk.
I tidsrummets første halvdel holdtes forelæsningerne i et vinter-halvår
fra november til april, og i et sommer-halvår fra maj til oktober.
Men ved bekendtgørelse af 13:de maj 1850 blev forelæsningstiden
inddelt i ot forårs-halvår fra l:ste februar til 9:de juni, og et efterårs-
763
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
