Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 8 - Goos, C.: Københavns universitet - I. Lærervirksomheden og dens vilkår - II. Studenterne og deres vilkår
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11.
NORDISK TIDSKRIFT.
halvår fra 23:de august til 22:de december. I 1877 er efterårs-halvårets
begyndelsestermin fastsat til l:ste september. I mellemtiderne falde
examina og de större universitetsferier.
Så meget om lærervirksomheden og dens vilkår i de sidste 50 år.
Hvad den har udrettet, kan ikke her skildres. Men at det er et tids
rum, på hvilket universitetet med berettiget selvfølelse kan se til
bage, viser rækken af de mænd, som det har set på sine lærestole.
Blandt dem findes, for blot at nævne nogle enkelte af de afdøde,
mænd som J. Moller, H. N. Clausen, J. E. Larsen, F. C. Bornemann,
O. Bang, Eschricht, Stein, Rask, N. M. Petersen, Westergaard, Sib
bern, Höyen, Brøchner, Werlauff, Allen, H. C. Ørsted, Zcise, Schouw,
Forchhammer.
Den almindelige regel, at universitetet er en videnskabelig skole
for studenter, har langtfra været gennemført exklusivt. For det før
ste have universitetslærerne ikke været hindrede i at indrömme fri
adgang til forelæsningerne, og denne ret har ikke blot været benyttet
til at tilstede en adgang, der dog måtte betragtes som undtagelse;
men mange forelæsninger have også været holdte, som slet ikke nær
mest vare beregnede på studenter, men ganske i almindelighed på
dannede tilhørere. Det er navnlig i tidsrummets sidste halvdel, at denne
videre opfattelse af universitetets opgave har vist sig frugtbar ved
foredrag især indenfor det filosofiske fakultets, undertiden også inden
for det theologiske fakultets kreds. For naturvidenskabernes vedkom
mende have universitetslærerne i stort omfang deltaget i en lignende,
her endog organiseret foredragsvirksomhed på den polytekniske lære
anstalt. Men dernæst har heller ikke universitetets pligtmæssige virk
somhed for examensstudier været indskrænket til studenter alene. Til
universitetet har således været henlagt en forberedende prøve, som
betinger uddannelsen i forskellige, ikke til studenterexamen bundne ret
ninger. Denne forberedelsesexamen, der tidligere kun kendtes for færre
tilfælde, fik en mere almindelig betydning i 1838, og byrden for uni
versitetet voksede, da den i 1857 deltes i en examen af lavere og en
af höjere grad, men lettedes atter ved, at forskellige andensteds be
ståede prøver fik samme virkning. Afsluttende prøver ved univer
sitetet eller under dettes deltagelse for andre end studenter, eller
hvortil andre end disse have adgang, hele tidsrummet været
holdte for ustuderede jurister og for farmaceuter. Ligeledes har lige
fra den polytekniske læreanstalts oprettelse adgangen til dens afslut
tende prøver været åbnet for andre end studenter (examinander), og
er også nu kun betinget af den höjere grad af forberedelsesexamen.
Studenterne og deres vilkår.
764
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
