Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 8 - Goos, C.: Københavns universitet - II. Studenterne og deres vilkår
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KØBENHAVNS UNIVERSITET 182 8 78.
Skönt det nutildags er fælles for alle de afsluttende prøver, at
de have en selvstændig betydning som sådanne, er der dog i termino
logi og i mange praktiske følger bevaret en forskel mellem de egen
lige examina (embedsexamina) og de såkaldte magisterkonferenser, en
forskel, som historisk har sin grund i, at de sidste væsenlig kun vare
forberedelse for en grads erhvervelse, men er vedbleven, efter at de
have fået en faktisk betydning uafhængig heraf, nogle endog en ret
lig som kvalifikation til visse skoleembeder. De egenlige embeds
prøver findes i de tre specialfakulteter, en af dem i det filosofiske
fakultet, næmlig den filologisk-historiske skoleembeds-examen. Magister
konferenserne forekomme i det filosofiske og det mathematisk-natur
videnskabelige fakultet. Hine have en almindelig, ved loven bestemt
ordning. For disse har loven kun den regel, at de skulle omfatte en
hel videnskabsgren i dens sammenhæng og hoveddele, medens det er
fakulteterne overladt at ordne det nærmere i hvert forekommende til
fælde. Fælles for bægge slags prøver er det, at udviklingen i tids
rummet går i den retning at koncentrere dem om det væsenlige, faget
selv vedkommende, og at udstøde sådanne prøvningsæmner, der fra
dette synspunkt ere mere eller mindre uvedkommende påhæng. Heri,
og så i bestræbelsen for at bringe prøverne indenfor den givne ramme
i overensstemmelse med videnskabens nyere systematiske eller prak
tiske udvikling og standpunkt, ligger grunden til de mange gennem
gribende forandringer, som disse prøver have undergået i tidsrummet.
Den theologiske examen fik således sin gældende ordning i 1847.
Den juridiske examen er to gange omordnet i perioden, først i 1839,
senere i 1871. I 1848 skabtes den statsvidenskabelige examen. I
1838 ordnedes den forenede medicinsk-kirurgiske eller lægeexamen;
den omordnedes siden væsenlig i 1851, og fik mindre ændringer i
1861 og 1870. Den filologisk-historiske cxamen blev omdannet 1849,
og er atter noget ændret i 1873. I 1848 fik magisterkonferenserne
deres endnu gældende lovgrundlag. Den polytekniske læreanstalt har
fra 1860 3 fuldstændige examina: i anvendt naturvidenskab, i mekanik
og i ingeniørfaget. I 1872 er en examen for kemikere kommen til,
og læreanstalten holder desuden partielle examina i enkelte fag.
Når studenten ved aflæggelse af den afsluttende prøve er bleven
kandidat i sin videnskab, er for de flestes vedkommende den akade
miske løbebane afsluttet. Et fortsat studium ved universitetet under
støttes imidlertid ved forskellige legater, og prisen for en videre
gående videnskabelig udvikling, som universitetet tilbyder, cre de
akademiske grader. Grundlaget for den gældende ordning om disse
var alt lagt för tidsrummets begyndelse ved en forordning af 9:de
januar 1824. Men i denne ordning er en hovedforandring sket senere
derved, at den dobbelte grad en liöjere, doktorgraden, og en
lavere, licentiatgraden eller i det filosofiske fakultet magistergraden
769
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
