Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 8 - Goos, C.: Københavns universitet - II. Studenterne og deres vilkår
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
é
NORDISK TIDSKRIFT.
først udsondret og ordnet i 1843, senere udvidet og omordnet i 1858
og 1870.
Kravet på, at examenskandidaten skal have deltaget i universitets
undervisningen, er ved fundatsen formuleret på en måde, der ikke
binder friheden stærkt; og derved er det i det hele blevet. Kun med
hensyn til den kliniske undervisning for læger ere fordringerne nöj
agtig formulerede i 1873.
Fagstudiets regelmæssige afslutning ved universitetet sker ved en
examen. Ud over denne rækker den sjældnere erhvervelse af en aka
demisk grad. For denne er hin en betingelse dog ikke altid just
den til graden svarende fagexaraen —, men exameusafl æggeisen har
tillige en anden og væsenligere betydning. På den er væsenlig uni
versitetsundervisningen beregnet; med den får studenten derfor uni
versitetets vidnesbyrd om dygtighed i faget, og til den ikke til
graden har lovgivningen endelig knyttet adgangen til de embcds
eller livsstillinger f. ex. som sagfører, læge —, der betinges af et
godtgjort videnskabeligt studium. Fra denne sidste side betragtet er
flertallet af disse prøver embedsexamina, og fører dette navn i lov
givningen.
Således har forholdet været i hele tidsrummet, således blev det
i alt væsenligt grundlagt ved fundatsen af 1788. I det ligger nöglen
til forklaringen af den strid, som blusser op i den sidste del af peri
oden og føres både ikke-officielt i pressen og officielt under forhand
linger i rigsdagen og kirkekommissionen, med ministre og universi
tetet: om afholdelsen af disse examina, for så vidt de ej have en
rent eller væsenlig akademisk karakter, skal forblive ved universitetet
eller henlægges til examenskommissioner, således som det alt var på
bane men blev opgivet under forhandlingerne om fundatsen. Fra
universitetets side er det under denne strid stadig fastholdt, at en
slig forandring vilde være fordærvelig ikke mindre for det almene
end for universitetet; og skönt lönningsloven af 1871 opstiller kom
missionerne som et fremtidsmål, har man dog indtil videre nöjedcs
med at omordne den alt tidligere bestående censor-institution ved at
indføre faste, af universitetet lönnede examenscensorer med en större
indflydelse end tidligere. Foruden denne ydre garanti for examiner
nes værd har tidsrummet dels bibeholdt og udviklet andre, f. ex.
offenligheder, karaktersystemet, både skriftlige og mundlige prøver,
dels skabt nye. Som en sådan ny garanti må navnlig nævnes benyt
telsen af modersmålet ved prøver, i stedet for det latinske sprog, som
hidtil var det overvejende, om end ej det udelukkende benyttede.
Yæsenlige skridt til denne overgang vare allerede gjorte för 1848,
men afsluttet bliver udviklingen i denne retning først med eller kort
efter dette år. En vis, meget begrænset benyttelse af latin som
examenssprog finder nu kun sted ved den filologiske embcdsexamcn,
hvor det er grundet i selve prøvens genstand.
768
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
