Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 8 - Goos, C.: Københavns universitet - II. Studenterne og deres vilkår
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
Trods disse betydelige forøgelser af legatmassen er dog endnu
stedse kommunitetets gamle, af Frederik den 2:den oprettede stiftelse
den, der har störst betydning. Den giver fribolig på liegensen og
en rundelig pengeunderstøttelse til 100 studenter, og til et mindre
antal pengehjælp alene. I alt har universitetet omtrent 150 stipendie
lodder for yngre studerende af den størrelse, at der kun behøves lidt
til en anden hjælp eller selverhverv, for at studenten kan subsistere.
Ved siden deraf sætter en mængde mindre legater i stand til at yde
tilskud. I alt udgör beløbet af de årlige pengeunderstøttelser til stu
derende omtrent 150,000 kroner. Hvor stort i og for sig dette beløb
end er, besøges universitetet dog i den grad af uformuende, at det
ikke kan tilfredsstille trangen. En udvidelse ved hjælp af kommu
nitetet, af hvis årlige indtægter kun en forholdsvis ringere del kom
mer dette öjemed til gode, har derfor været ønsket og foreslået i
1875; men forslaget gik ikke igennem. Stor betydning navnlig for
de første studereår har derfor den virksomhed til uformuende stu
denters understøttelse, som ved siden af universitetet udfoldes af det
rent private selskab ”Filadelfia”, hvis stiftelse tilhører dette tidsrum
(1836).
Omfanget af universitetets benyttelse i de sidste 50 år har, som
det kan væntes, varieret ikke lidet, både absolut og i forholdet mellem
de forskellige studiegrene. Dog viser der sig mere en bølgegang end
en konstant bevægelse i én og samme retning. Mellem antallet af
immatrikulerede i 1829 og 1878 er der ikke stor forskel; i hint år var
det 166, i dette 171. I periodens første tiår er tilgangen overhovedet
betydelig, altid over 160, i 1832 endog 214, et antal, som kun tre
gange senere er overgået, næmlig i 1862, da tallet var 218, i 1865, da
det nåede sit højdepunkt med 234, og i 1867, da det var 219. Fra
1839 til 1854 bliver tallet noget mindre, i reglen under 150, i 1853
endog kun 95, det laveste tal i tidsrummet. Fra 1855 stiger tallet
atter og holder sig til 1872 over 160, i årene 1862—67 endog over
200. I årene 1873—76 går tallet under 160, i 1875 synker det til 137,
men hæver sig atter 1877 og 1878 til 170 og 171. Af de enkelte
studieretninger har theologien det overvejende störste antal kandidater,
henved 50 årlig i gennemsnit af perioden. Men der er en kendelig
forskel mellem theologernes antal fra 1829—47, i hvilke år kandi
daternes tal aldrig er under 50, i 1840 endog 104, og de senere
år, af hvilke kun 1869 har et kandidattal over 50 (53), flere et endog
betydelig lavere tal. De juridiske kandidaters årlige gennemsnitstal
er omtrent 30. De höjeste tal findes fra 1863—70. Året 1868 når
endog tallet 73. Efter den tid, ligesom för, bevæger det sig i större
nærhed af middeltallet. Det årlige gennemsnitstal af lægevidenskabelige
kandidater fra 1844, da eftervirkningerne af den tidligere sondring
og af den regel, at andre end studenter kunde blive læger, ophørte
772
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
