Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 8 - Goos, C.: Københavns universitet - II. Studenterne og deres vilkår - III. Universitetets styrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111.
KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 828 78.
er henved 25. Men til 1864 holder tallet sig stedse under gennem
snittet; det er først fra 1865, at tallet vokser, ofte nærmende sig til
50, som nås i 1877. Dette er de 3 hovedretninger af studierne. Den
statsvidenskabelige examen tæller i de 27 år, i hvilke den har bestået,
i alt 165 kandidater, varierende fra 0 til 13 om året, men dog i reglen
ikke fjærnende sig meget fra middeltallet. De filologiske kandidaters
årlige middeltal er noget over 3. Arene 1871—78 nå alle over dette
middeltal, 1874 endog et antal af 9 kandidater. För 1842 findes
ingen magisterkonferenser at være holdte; de sidste 25 år vise et
gennemsnit af 5. I 1866 nåedes det höjeste tal: 13. —Om under
visningens benyttelse mangler der opgörelser undtagen for de to halvår
1877—78. I det første af disse vise listerne et tal af 963 forskellige
tilhørere eller deltagere, i det andet 836, i alt ved samtlige fore
læsninger henholdsvis 4,064 og 3,618 deltagere. Ved den polytekniske
læreanstalt var der i de samme halvår henholdsvis i alt 229 og 189
deltagere, af hvilke 177 og 144 vare examinander. Yed januar-exaraen
1877 aflagde 21 de fuldstændige prøver, 13 partielle; og ved januar
examen 1878 henholdsvis 28 og 30. Til sammenligning var der i
anstaltens første virkeår 1829—30 22 examinander, og ved den første
examen 1831—32 6, ved den anden 1832—33 4 kandidater.
Universitetet er et statsinstitut, og dets anliggender både som
læreanstalt og som ejer af særegne fonds, der ere bestemte til dets
fornødenheder, underligge derfor de almindelige statsmyndigheder.
Men universitetet har dog ved siden deraf bevaret en vis selvstyrelse,
der både er begrundet historisk og i forholdets natur, og som, om
end indskrænket, dog langtfra er betydningsløs. Både med hensyn
til hine overordnede myndigheder og med hensyn til de korporative
organer for selvstyrelsen er der foregået store forandringer i det tids
rum, der her er spørgsmål om. De første ere en følge af statens
almindelige, politiske omdannelse; de sidste berøres til dels af den,
men have til dels andre årsager.
I henseende til statens lovgivningsmagt over universitetets an
liggender danner grundloven af 1849 grænsen, her som i det hele.
För 1849 var kongen alene ihændehaver af denne magt; provinsial
stændernes medvirkning fik i det mindste faktisk ingen betydning for
universitetet. Ingen, selv ikke de vigtigste bestemmelser for univer
sitetet, som blev trufne i stændertiden, have været forelagte dem.
Det var derfor ikke i kraft af et særeget hensyn til universitetet, men
i følge selve stænderordningens princip, at universitetet var repræsen-
Universitetets styrelse.
773
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
