Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 8 - Goos, C.: Københavns universitet - III. Universitetets styrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 828 78.
i 1850 fandt sted, A. S. Ørsted og Hall (2 gange). Denne sidstes
ledelse af ministeriet har især været af betydning for den store ud
vikling af det videnskabelige apparat, som ovenfor er skildret.
Hovedorganet for universitetets egen deltagelse i sin styrelse har
i det hele tidsrum været konsistorium. Men fra 1850 er der kommet
et andet organ til, næmlig den akademiske lærerforsamling, og til samme
tid foregik der væsenlige forandringer i konsistoriums sammensætning.
1 den første del af tidsrummet var reskriptet af 18:de juli 1817 grund
laget for konsistoriums dannelse. Herefter bestod det af o theologiske,
3 juridiske, 3 medicinske og 7 filosofiske professorer i nærmere an
givne fag. Ved indlemmelsen af det kirurgiske akademi blev tallet
forhöjet til 17. Indtrædelsen skete efter anciennetet indenfor ved
kommende fakultet, dog måtte en særlig kongelig udnævnelse gå forud.
Efter denne ordning vare imidlertid mange af universitetets normerede
lærere retlig ganske udelukkede fra enhver indflydelse på universitetets
styrelse. Denne mangel var tidlig erkendt, og allerede 1836 rejstes
spørgsmålet om forandring. At optage samtlige normerede lærere i
et stadig-virken de förvaltningsråd, indså man var en umulighed. Den
første løsning, som påtænktes, var at lade anciennetetsprincipet afløse
af valgsystemet. Men også dette havde misligheder, og forsøget på
at løse opgaven ad denne vej brast. I 1842 genoptoges forhandlingerne.
De vare lange og vidtløftige. Resultatet blev det, som er nedlagt i
kundgørelse af 18:de september 1850, og som er den gældende ord
ning. Der dannedes to organer for universitetets autonomiske med
virkning ved styrelsen, næmlig den af samtlige fast-ansatte lærere og
af dem, der ere konstituerede i normerede læreres sted, bestående
lærerforsamling, for hvilken de mere indgribende foranstaltninger af
almen interesse forelægges, og hvis beslutninger skulle betragtes som
det endelige udtryk for universitetets mening og ønsker, og kon
sistorium som det med styrelsens enkeltheder beskæftigede, vedvar
ende förvaltningsråd. Ved dannelsen af det sidste fik både alders
og valgpriucipet indflydelse. Af 16 medlemmer, hvortil antallet
sattes, indtræde 11 i følge alder de 2 ældste af hvert fakul
tet, de 3 ældste af det filosofiske —, 5 i følge valg på 5 år af
lærerforsamlingen blandt samtlige normerede professorer uden hensyn
til fakultet. Hverken kongelig udnævnelse eller ministeriel approba
tion finder sted. Forsædet i konsistorium føres af universitetets rektor,
der årlig vælges af lærerforsamlingen blandt consistoriales, og som til
lige ved alle indtræffende lejligheder er universitetets repræsentant,
har et stadigt tilsyn med dets anliggender, samt i forbindelse med
expedienten af konsistoriums resolutioner, den såkaldte referendarius,
kan tage beslutninger i tilfælde, der ikke tåle opsættelse. Endelig
danne også fakulteterne i deres særlige anliggender dels besluttende
dels rådgivende kollegier, og ledes i denne egenskab af deres årlig
775
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
