Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 8 - Goos, C.: Københavns universitet - III. Universitetets styrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KØBENHAVNS UNIVERSITET 1828 —7 8.
bare forvaltning; til den anden kunde vælges en i jordegodsbestyrelse
og regnskabsvæsen kyndig mand, bvem de løbende forretninger skulde
overdrages. Konsistorium som helhed beholdt sin tidligere stilling.
Men samtidig med dette forslag arbejdedes der fra oven på en ordning
af de økonomiske forhold i det hele. Frugten heraf blev først nor
malreglementet af 25:de november 1836, der bl. a. bestemte profes
sorernes antal og deres lön, sammensmeltede med det almindelige
akademiske fond en række af specialfonds for universitetets samlinger
m. v., og ”indtil videre” fastsatte et tilskud af 10,000 rdl. (20,000 kroner)
årlig til universitetet af kommunitetets overskud. Bortset fra indvend
inger mod indhold og tilblivelsesmåde, var det altid en fortjæneste
ved dette reglement, at overhovedet en plan var lagt på et altfor længe
regelløst område. Kort efter kom en anden kgl. resolution af 2:den
december 1836 om bestyrelsesformen. Den afveg væsenlig fra uni
versitetets forslag derved, at den i stedet for de to inspectores quæ
sturæ overdrog forvaltningen til en kvæstor, der skulde være en mand
udenfor universitetet, udnævnt af kongen efter direktionens indstilling.
Ved denne bestemmelse, der ikke var indstillet af direktionen, mistede
konsistorium sin repræsentant i forvaltningen; men de sager, kvæstor
ikke kunde afgöre, skulde dog fremdeles forelægges konsistorium som
melleminstans, og konsistorium skulde også udnævne to inspectores
quæsturæ, der skulde sætte sig selv og konsistorium i kundskab om de
økonomiske anliggender og kunde kræve oplysninger af kvæstor. Om
konsistorium herefter endnu var den egenlig bestyrende, var uklart.
Fra universitetets side gik man ud derfra, og der indlededes forhand
linger for at få denne fortolkning slået fast og ordne det videre fra
dette synspunkt. Men udslaget af forhandlingerne blev en tredje kgl.
resolution af 21:de december 1837, der tilintetgjorde hin illusion og
beseglede den fuldstændige principforandring. Konsistorium skal her
efter hedder det være aldeles fritaget for sine tidligere forret
ninger med hensyn til bestyrelsen af universitetets jordegods og kapi
taler. Bestyrelsen sker ved kvæstor under direktionens umiddelbare
overtilsyn. Som trøst gav kongen det tilsagn, at der ingen sinde, uden
at konsistorium først havde afgivet betænkning, skulde foretages nogen
væsenlig forandring med hensyn til substansen af universitetets formue.
Den tidligere bestemmelse om udnævnelsen af inspectores quæsturæ
var herved vel ikke bortfalden; men det übestemte i deres funktion
måtte under disse forhold forvandle dem til en temmelig unyttig in
stitution, eller skadelig, fordi den gav et skin af kontrol, der dækkede
manglen af virkelig. På dette punkt foregik der imidlertid senere en
forandring, der vel ingenlunde gav konsistorium det tabte tilbage, men
dog gav inspectores quæsturæ en virkelig indflydelse, som nu er ud
trykket for universitetets medvirkning på dette område. Efter at det
næmlig var kommet under forhandling at undergive kommunitets-for-
777
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
