Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 8 - Goos, C.: Københavns universitet - III. Universitetets styrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordisk tidskrift.
muen de samme bestyrelsesregler som universitetets, blev dette fastsat
ved en kgl, resolution af 15:de december 1843, men derved tillige
efter konsistoriums forslag bestemt, at inspectores skulde have et stad
igt tilsyn efter nærmere regler, der forpligtede kvæstor til at forhandle
med dem om enhver sag, som ikke hørte til de løbende forretninger.
Tillige blev inspektorerne nu lønnede. Rækken af alle disse økono
miske ordninger sluttes endelig med det nye normalreglement af 13:de
november 1844, der under gunstigere økonomiske forhold kunde rette
ikke lidet på reglementet af 1836. Det overførte bl. a. til universitetets
formue fra kommunitetet det kapitaliserede beløb af de 10,000 rdh,
som hint reglement indtil videre havde tilstået universitetet af kom
munitetets overskud, d. v. s. en sum af 500,000 kroner, og gav endda,
foreløbig for 5 år, tilsagn om årlige tilskud af samme kilde.
Må man nu end give universitetets talsmænd i hin økonomiske
omvæltnings tid ret i, at selvstyrelsens ophævelse hverken var principielt
eller historisk berettiget, og må det også erkendes, at der kan ligge
en fare deri både i almindelighed og særlig i en politisk kamptid, så
er det dog på den anden side vist, at den økonomiske styrelse, der
blev indført, har virket mønsterværdig, og at den finansielle nødstil
stand, i hvilken universitetet for tiden befinder sig, har ganske andre
grunde.
Fra 1844 og til finansåret 18|f er universitets-økonomiens guldalder.
Den viser sig navnlig deri, at budgetterne stadig afsluttes med over
skud, der tillade en betydelig forøgelse af kapitalformuen. Denne var
i 1844 1 million kroner, men udgjorde ved hint tidsrums slutning mere
end det dobbelte. En del af tilvæksten, omtrent 200,000 kroner, skriver
sig vel fra købesummer for resten af bøndergodset, der solgtes i følge
loven af 3:dje mårs 1852; men de øvrige 800,000 kroner hidrøre fra
opsamlede årlige overskud. Til dette resultat bidrog først og fremmest
den ved de stigende kornpriser betydelig forhøjede indtægt af arve
fæste-afgifter og tiender, men dernæst også, at universitetet oppebar
årlige tilskud både fra staten, i henhold til forskellige mellemværender,
og omtrent 40,000 kroner fra kommunitetet. På den anden side vare
universitetets udgifter endnu ikke i hin periode voksede i tilsvarende
forhold. Men med hint finansår var kapitalopsamlingcns tid forbi.
Udgifterne steg stærkt, dels på grund af det videnskabelige apparats
store udvidelse og forbedring, dels ved den betydelige lønningsfor
höjelse, som loven af 12:te januar 1857 medførte. Medens den samlede
årlige udgift i 1844 var beregnet til 224,000 kroner, viste således finans
loven et beløb af omtrent 424,000 kroner, altså en forhøjelse af
omtrent 200,000 kroner. Enkelte år vise vel endnu overskud, men de
fleste år underskud. Dertil bidrog også, at universitetet mistede stats
tilskuddet og senere også det faste tilskud nf kommunitetet. At kapi
talen dog ej formindskedes, havde sin grund i, at der i stedet for den
778
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
