Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
ideale stræben, følelsen af livets, særlig det åndelige livs værd ville
og kunne vi ikke opgive. Men på den anden side stiller den iagt
tagende og analyserende forsken lige så bestemte krav; den har ud
strakt sine erobringer til alle territorier på den ydre naturs område,
og forlanger nu med stedse större myndighed også at få adgang til
åndens verden eller rettere: den har allerede for længst, uden at
spörge om forlov, skaffet sig denne adgang. Den kan i sin utålmod
ighed have begået mange overgreb, forhastet anvendt methoder, der
ikke noksom vare afpassede efter det nye områdes ejendommelighed,
og støttet sig til resultater, der ikke havde den sikkerhed og række
vidde, man tillagde dem. Men målet, den sigter efter, kan ikke op
gives: den væsenlige enhed og sammenhæng i vor erkendelse, både
hvad methode og resultater angår. Idealismen har ikke mindre gjort
sig skyldig i overgreb, og den har navnlig forvekslet selve de ideale
værdier med de bestemte former, ideer og symboler, som de til visse
tider have iklædt sig. Den vil først høre op med at betragte natura
lismen som sin fjende, når den har givet alle former til pris, så at
de ikke blive skranker for den forskende tanke, og når den har ind
set, at det sande, store og höje ikke mister sin glans, fordi det som
alt andet i tilværelsen forudsætter bestemte betingelser og udvikler
sig efter bestemte love.
Kun sjælden have de to tendenser virket hos en filosof med en
sådan harmoni som hos Kant; naturalismen og idealismen gennem
trænge hos ham hinanden p’å ejendommelig måde. Dette blev muligt
derved, at han søgte ned til bægge tendensers fælles kilde: den men
neskelige natur. Så længe de få lov at udfolde sig frit hver for sig,
stiger modsætningen; jo mere man nærmer sig udgangspunktet, des
mere konvergere de. Det var netop Kant’s geniale opdagelse, at alle
vore tanker og følelser bestemmes og bæres af vor naturs oprindelige
organisation, af vort standpunkt i universet, og at man altså for at
forstå gyldigheden af vor verdensopfattelse, vor erkendelse og vor
vurdering af tingene, må stige ned til dette grundlag og tage det
med i betragtning. Herved bliver det muligt at indstævne de strid
ende verdensanskuelser og methoder for en domstol, de alle må
anerkende. I en vis forstand er filosofien derfor først bleven kon
stitueret ved Kant. Ingen har som han peget hen på dens inderste
livsnerve.
At de stridende tendenser efter Kant’s tid atter have gjort sig
gældende, kan ikke undre, når man ret betænker dels storheden af
den opgave, han stillede, dels den menneskelige utålmodighed, og
dels også, at han selv ikke har udtalt sig fuldstændig klart, og at
han frembød sider, hvorfra han ikke uden ret kunde tages til indtægt
af en enkelt af de stridende parter. Harmonien mellem de to ten
denser er det store mål, hen imod hvilket vi styre; men undervejs
32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
