Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordisk Tidsrift, 1879. 3
FILOSOFIEN I SVERIG.
vil der Yære mulighed og brug for mange hypotheser og systemer.
Ethvert dygtigt og originalt forsøg på at gennemføre en verdens
anskuelse fra det ene eller det andet udgangspunkt vil direkte eller
indirekte, positivt eller negativt yde bidrag til fremskridtet.
De skandinaviske lande have kun taget liden selvstændig del i
denne store diskussion. Bølgerne fra de store kulturlande have her,
som på andre områder, fortsat sig ind til os og have fremkaldt livlig
interesse og dygtig tilegnelse, men vi have lige så lidt på det filoso
fiske som på det religiøse område frembragt nogen genius af første
rang, Bog står Sverig sikkert her over de to broderlande. Intet af
disse kan opvise en sådan række af energiske og selvstændige tænk
ere, som Sverig besidder i Thorild, Höijer, Geijer og Boström, for
kun at nævne de betydeligste. Den filosofiske interesse som ikke
kunde være hjemløs i et land, der havde frembragt ånder som den
hellige Birgitta og Emanuel Swedenborg har endog i Sverig ført
til udvikling af et ejendommeligt system; det Boströmske, som nu er
det herskende på de svenske universiteter, og hvori den filosofiske
bevægelse synes at have fundet sit foreløbige hvilepunkt, ligesom
i sin tid den tyske spekulation fandt sit i Hegel’s system.
Den svenske filosofi har kun været lidet kendt udenfor sin hjem
stavn. Hvad særlig Boström angår, da virkede han overvejende ved
det mundlige ord; han udtaler udtrykkelig i et stridsskrift, at hans
opgave er at være ”en levende lærer for den akademiske ungdom,
ikke en skrivende lærer for den svenske almenhed”; til dette sidste
manglede han ”tid, helbred og ævue”, og det var ham nok, at hans
filosofi bedömtes og kritiseredes af hans disciple og tilhørere *). Hans
skrifter vare få og lidet udbredte. I Sverig selv er Bostrom’s lære
bleven underkastet en lærerig kritik af prof. Borelius i Lund, væsen
lig fra et Hegelsk synspunkt. Denne kritik fremkaldte et særdeles
skarpt og hånende svar fra Boström selv. Hvis det gamle ord slår
til: ”Du har uret, Zeus, ti du bliver vred!” så må kritiken have
truffet sit mål. Det har heller ikke manglet på forsøg fra nabo
landene på at stifte bekendtskab med hans lære. En ung dansk forsk-
*) Hr. Dons mener, at denne overvejende mundlige overlevering har bevirket en
vis autoritetstro hos Bostrom’s tilhængere. Hr E—f—t forsvarer det ’"levende ord”
mod denne beskyldning (pag. 83): "Tvärtom har det muntliga och lefvande ordet mer
lifskraft och är mer verksamt än det döda bokstafsordet. Och detta gäller isynnerhet
och i egentlig mening, då ordet har andligt, moraliskt och religiöst, öfver hufvud taget
filosofiskt innehåll. Men att det lefvande ordet är mer verksamt än det döda bokstafs
ordet, måste betyda, att det verkar mer renande och förädlande på sinnet, mer förkla
rande och upplysande på förståndet, mer stärkande och solliciterande på viljan, för hvil
ken ett sådant ord är en kraft till lif och det goda. Den verkan, som utgår från ett
sådant ord, är sålunda ett högre och klarare sjelfmedvetande”. Så rigtigt og smukt
dette er, og skönt hr. E —f—t her kan beråbe sig på Plato, så er det dog sikkert, .at
den mundlige overlevering ikke er gunstig for selvstændig kritik. Tilhøreren vil ikke
så let kunne frigöre sig fra lærerens personlighed og det ethiske og æstheliske indtryk,
den gör, medens læseren kan abstrahere fra det personlige forhold og mere uhildet
undersøge og bedömme selve sagen.
33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
