Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FILOSOFIEN I SVERIG.
lied og den dermed uadskillelig forbundne frihedsbevidsthed kunne be
vares overfor naturnødvendigheden, eller fra en anden side set
hvilket forholdet er mellem subjektet og objektet. Derfor er fornuften
ikke tilfredsstillet, för den har nået det absolute, hvor subjekt og objekt
ere ét. Påvisningen af vor erkendelses realitet og forklaringen af
objekternes mulighed falde sammen i den filosofiske konstruktion,
der udleder den relative virkelighed af den absolute og viser, hvor
ledes de endelige jeg’er, for hvem objektet eller naturen gör sig gæld
ende, ikke ere andet end den mangfoldighed af selvindskrænkninger,
hvorunder det absolute åbenbarer sig, og ved hvilke det fuldstændig
bestemmes. Den menneskelige viden må være et i sig sammen
hængende hele, et system; og for at kunne være genstand for viden
må tilværelsen selv også være et system. Dette er Høijer’s hoved
tanke, ved hvis nærmere gennemførelse han kom til det resultat: at
da den ydre verdens objekter må opfattes som übevidste produkter af
det absolutes virken, kan man med rette sige, at naturen i sin sidste
grund ikke er andet end den moralske verden set fra en vis side, et
udtryk for menneskets plads indenfor denne verden. Dersom det
menneskelige individ ikke tilhørte en helhed af væsener, der erkende
sædeligheden og skride fremad til den, gaves der ingen moralsk fuld
kommengørelse for det; ti blot indenfor et sådant hele er pligt (o:
”allmän lags giltighet”) mulig. (I, 2 p. 358, 364 ff, 401 f).
Höijer hører endnu ligesom de med ham nærmest beslægtede
tyske tænkere, i følge prof. Nyblæus, til dem, der have udviklet den
”lavere side” i Kantianismen, Han anvender udviklingsbegrebet på
det absolute, lader dette ”komme til sig selv” ved at overvinde
skranker og modsætninger. I virkeligheden er han derfor ikke nået
ud over empirismen og realismen, har ikke nået begrebet om den
sande virkelighed! (I, 2 p. 443).
Des værre miste vi på dette punkt prof. Nyblæus’s kyndige vej
ledning og må på egen hånd og under egen risiko tilföje nogle træk
til karakteristik af den svenske idealisme i dens fuldendte form. De
vigtigste principer have vi allerede sporadisk mødt i det foregående.
Den spekulative filosofi søger det absolute og finder først hvile i
det. De forskellige spekulative retninger skille sig derfor fra hver
andre ved deres forskellige opfattelse af det absolute. ”Det højeste
begreb i hele filosofien”, siger prof. Nyblæus (I, 2 p. 424), ”er be
grebet om det absolute eller om den selvstændige og fuldkomne vir
kelighed, hvortil den endelige verden på grund af den uselvstændig
hed og ufuldkommenhed, hvormed den i en vis henseende er behæf
tet, henviser som sin forklaringsgrund”. Men den svenske idealisme,
der, forberedt af Biberg, Grubbe og Geijer, fik sin afsluttede form
af Boström (f. 1797, d. 1866), finder afgørende mangler i de fleste
tidligere forsøg på at udvikle dette begreb. Absolut, siger Bostrøm,
50
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
