Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
er det, der er skilt fra og uafhængigt af alt andet, og som i sig selv
indeholder alt det, der udgör dets væsen. Absolut er altså det samme
som fuldkomment; ingen bestemmelse kan tages fra det eller föjes
til det. Absolute væsener kunne derfor ikke have noget udenfor sig;
ikke være underkastede tid og forandring, rum og sted. Selvbevidst
hedens form er den eneste mulige for et absolut væsen; ti i den fuld
endte selvbevidsthed er ét i alt, og alt i ét (navret év navT-i som
Anaxagoras sagde). (”Om relig.” etc., p. 88—94, 32—34). Som selv
stændig og fuldkommen totalitet besidder det absolute absolut uende
lighed; dets fuldendelse er altid virkelig, og det er umuligt at komme
videre. Det sanselige besidder derimod relativ uendelighed, idet dets
fuldendelse aldrig bliver virkelig, men det bestandig er muligt at
komme videre. Tillige besidder det absolute indre uendelighed, o:
intet af dets momenter kan opfattes for sig alene, intet kan tænkes,
uden at alle de andre eo ipso tænkes; de ere indbyrdes hverandres
momenter. Den absolute fornuft har i sine momenter subjekter og
centra for opfattelsen af sig selv og fornemmer sig selv med hele
sit indhold i den fuldstændige fornemmelse hos et hvilket som
helst af dem. Den har dem således alle nærværende i sig, og den
er selv med hele sit indhold nærværende i ethvert iblandt dem; hvoraf
følger, at de også alle ere nærværende i hverandre. (”Grundlinier”
etc., p. 30). Alle momenter indtage ikke samme rang; der gives lavere
og höjere væsener i det absolute. Men det ene er ikke udenfor det
andet; forholdet mellem dem kan symboliseres ved forholdet mellem
tallene: 99 er mindre end 100, men 100 indeslutter 99 i sig. De
höjere væsener indeslutte de lavere og desforuden et plus. Således
indgå de enkelte individer som momenter i samfundet som et
mere omfattende individ, og de mindre samfund i de höjere. (”Grund
linier,” p. 40—41).
Her have vi da den fuldkomne organisme, den ideelle harmoni
skildret, til hvilken vi i det foregående så ofte henvistes af den sven
ske filosofis historieskriver. Det er en rnundus intelligihilis, et
åndigt univers, der her fremstilles for os som den sande virkelighed.
Det er cu absolut personlighed men netop som absolut personlig
hed er den et rige af personlige ånder, et system af absolute væsener.
Den har sit indhold oprindelig i sig; det kan ikke opstå, ikke komme
ude fra, men må være lige så evigt som den selv.
Når det absolute tænkes på denne måde, blive alle de opfattel
ser at afvise, der lade dets indhold opstå ved skabelse eller udvikling
og derved endeliggöre det. Når thcologien lader Gud skabe verden,
gör den ham til et endeligt væsen, da skabelsen jo dog må frembringe
en forandring i hans natur, og han altså i forvejen ikke kunde være
absolut fuldkommen. Når den tyske spekulation lader verdensind
holdet opstå ved en proces, der er en evolution af det absolutes eget
51
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
