Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
klode og den lille skive, vi se på himlen, når der ikke foruden sol
kloden var en anden klode, hvorfra den kunde tage sig ud som en
lille skive; men hvor er et sådant stade muligt, når idealverdenen er
den eneste virkelighed, og der intet er foruden den? Og for at lyset
kan dæmpes, forudsættes der en positiv hindring; men hvor er der
en sådan positiv hindring for det absolute? Boström lader rigtignok
dæmringen være en enhed af lys og mørke; men mørket er ikke andet
end netop lysets negation så deraf bliver man ikke klogere. Når
han siger, at ”fænomenalverdenen er et resultat i og for os af to mod
satte faktorers samvirken, en positiv og en negativ” (”Grundlinier” p.
46), så giver dette heller ingen forklaring, da det absolut negative
(= intet) aldeles ikke kan virke, og vi savne oplysning om, hvad det
er for en positiv faktor, der i denne bestemte sammenhæng kan be
tegnes som negativ, fordi den virker modsat en anden faktor. Men
en sådan selvstændig positiv faktor vilde stride mod forudsætningen
om idealverdenen som den absolute virkelighed.
Den svenske filosofi fører os skridt for skridt fra empirismens
lave egne opad til spekulationens bjærgtinde. Selv hos Hegel, pan
logismens filosof, finder den endnu ”en god del empirisme”; han skal
endnu ikke have forvundet eftervirkningerne af Locke. Det er i det
hele karakteristisk for den svenske spekulations historiske stilling, at
den stedse opfatter sig selv som modsætning til udviklingsgangen fra
Locke til Hegel, som det Elysium, hvor de i denne lange udviklings
periode kæmpende tanker kunne hvile ud i uforstyrret harmoni. Spörgs
målet er, om den ikke ved denne strænge idealisme netop modarbejder
sig selv. Den søger absolute garantier for den menneskelige erkend
else og handlen, og ingen kan miskende, at der lyder et theoretisk
og praktisk ”excdsior/” igennem den. Men den stiger så höjt op, at
den taber virkeligheden af syne virkeligheden, som dog netop
skulde forklares; den fører os stedse höjere op, men kommer derved
til sidst op i den evige sne’s regioner, hvor jordiske vækster ikke
længer trives. Det er kun i ”erfaringens frugtbare lavland”, vi kunne
bo og bygge; selv om vi imellem stige op på højderne for at orientere
os og vinde overblik, så opføre vi dog ikke vore huse der oppe.
11.
Efter den nu givne historiske oversigt ville vi, til videre be
gnxndelse af de lejlighedsvis fremførte kritiske bemærkninger, gå noget
nærmere ind på enkelte spørgsmål, som ere af særegen betydning for
opfattelsen og behandlingsmåden af de filosofiske problemer.
Allerede de første forsøg på at fremstille erkendelsens methode
anerkende, at denne ikke kan være enkelt, men at den består i en
dobbelt bevægelse. Tanken forefinder sit indhold og sig selv som
55
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
