Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FILOSOFIEN I SVERIG.
umiddelbar givet, og søger nu at ordne, gruppere, opløse og forbinde
de forskellige dele af dette indhold. Den finder et kaos og vil frem
bringe en verden. Den første bevægelse er en analyse, hvorved de
enkelte elementer udskilles af deres første, tilfældige forbindelser;
derpå søger synthesen at bringe nye forbindelser i stand efter element
ernes slægtskab og væsenlige sammenhøren.
Erkendelsen er en kamp med det übekendte, og übekendt er op
rindelig alt. Det übekendte overvindes ved lag for lag at afklædes
sin umiddelbare form og iføres en klædning, som tanken er fortrolig
med. Der er i sig selv intet fast mål sat for analysen; muligheden
af at skride videre frem er bestandig til stede. Der standses, når det
givne er ført tilbage til så simple og gennemskuelige forhold, at det
foreløbig ikke er muligt at nå videre. Synthesen søger da at sam
mensætte elementerne til en totalitet. Analysen går fra tingene til
grundene, synthesen fra grundene til tingene. I vekselvirkningen mel
lem bægge består videnskabens liv. Goethe har træffende sammen
lignet dem med indånden og udånden. Videnskabens ideal er en fuld
stændig gennemførelse af analysen, hvorved atter en fuldstændig syn
these bliver mulig. Virkelighedens rige og mangfoldige indhold vilde
da være ført tilbage til sit sirapleste udtryk, til en formel, hvori dens
hele fylde indesluttedes.
Denne dobbelthed i methoden vil man finde begrundet, ikke blot
ved en undersøgelse af de forskellige videnskabers specielle methoder,
men også ved en betragtning af erkendelsens almindelige væsen og
vilkår. I alt bevidsthedsliv er der en uopløselig forening af enhed
og mangfoldighed, af aktivitet og passivitet. De spredte, isolerede
tilstande blive først bevidste ved at bringes i sammenhæng med hver
andre: ingen fornemmelse er absolut enkelt. Der gives ingen absolute
bevidstheds-atomer. Men enheden er tillige en aktivitet, der lægger
sig for dagen i den uophørlige vilkårlige eller uvilkårlige sam
menligning, sondren, sammenstillen, opløsning og forbindelse, som fore
går i bevidstheden. Det enkelte indtryk, vi modtage, drages så at
sige ind i en malström straks ved sin indtrædelse i bevidstheden. Den
plads, der anvises det i forestillingskredsen, beror ikke blot på det
selv, men overvejende på dets forhold til andre givne eller reprodu
cerede forestillinger. Man vil nu let se, at i analysen retter opmærk
somheden sig mod de enkelte bestemmelser og søger at opfatte dem
så skarpt som muligt, hver for sig; i synthesen fremhersker interessen
for atter at restituere enheden og dermed subjektets egen indre akti
vitet. Der bliver altså to poler i erkendelsens verden. Og dette stem
mer fremdeles med erkendelsens betydning for individet. Fra først
af er den intet rent theoretisk anliggende. Det er et spörgsmål på
liv og død, om individet ordner og forbinder sine forestillinger på
rette måde. Så meget derfor end erkendelsen stedse bevarer sin sub-
56
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
