Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FILOSOFIEN I SVE RIG.
videnskab er filosofien system, som analytisk videnskab kritik. På
forholdet mellem det systematiske og det kritiske beror et filosofisk
forsøgs karakter og værdi. Men når bevidstheden engang er vågnet
for betydningen af, at selve principerne undersøges og begrundes,
vil man snart se, at filosofiens videnskabelige karakter beror på den
kritisk-analytiske methode. Den gamle regel de principiis non est
disputandum er, når den skal gælde absolut, aldeles forkastelig. At
man altid i sin tænkning må gå ud fra visse grundsætninger, er sik
kert; men disse grundsætninger selv kan det i mange tilfælde være
fuldt berettiget og nødvendigt at inddrage i diskussionen.
Nål vi nærmere ville undersøge, hvorledes filosofien er stillet
med hensyn til forholdet mellem analytisk og synthetisk methode,
må vi sondre mellem de forskellige discipliner, som man i alminde
lighed henregner under filosofien. Medens i oldtiden al viden kaldtes
filosofi, har senere efterhånden som ved en celledannelse ud af
det strukturløse protoplasma den ene specielle videnskab dannet og
udsondret sig efter den anden. På engelsk kaldes fysiken endnu "na
tural philosophy som erindring om dens spæde barndom. Det seneste
exempel på en sådan udsondring er den af Adam Smith grundlagte
nationaløkonomi. Nogle af do discipliner, der endnu regnes til filoso
fien, have ligesom fagvidenskaberne et aldeles specielt og begrænset
område, og de ville derfor med tiden kunne konstituere sig som selv
stændige videnskaber. Således psykologi, logik og ethik; de synes
næsten at stå på springet. Når således alle enkelte områder få hvert
sin specielle videnskabsgren, sin analyse og synthese, bliver der kun
én opgave tilbage, som tilfalder filosofien i dette ords almindelige be
tydning —; den at undersøge, hvilken værdi og hvilken absolut gyldighed
den på alle de specielle områder vundne erkendelse har, på hvilke
forudsætninger den hviler, og hvilken totalopfattelse af virkeligheden
den fører til. Det er altså en analyse i anden potens, der skal fore
tages; arbejdet skal ikke göres om, men det skal om muligt under
kastes en reduktion. Og det er dernæst en ny synthese, der skal fore
tages, og som skal omfatte alle de specielle syntheser. Det er en op
gave, der med nødvendighed frembyder sig, og som ikke kan skydes
tilbage. Men den er forbunden med ganske særegne vanskeligheder,
som filosoferne ofte have taget det meget let med.
Vi have ovenfor bemærket, at det i synthesen særlig er den sub
jektive side i erkendelsen, der spiller en rolle. Den enhed og sam
menhæng, vi søge i fænomenerne, er i sin form bestemt ved vor ånde
lige organisation. Synthesen vil derfor let blive mere end en omvendt
repetition af, hvad allerede kom frem under den analytiske under
søgelse; der bliver et overskud, som skriver sig fra subjektet. Men
hvorledes skaf dette plus kontroleres, for at det ikke skal forvanske
det givne? Så længe vi kun bevæge os indenfor en begrænset sfære,
58
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
