Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FILOSOFIEN 1 SYERIG.
spekulation; men den glemmer snart dette grundlag og griber et prin
cip, ud fra hvilket den selvstændig kan konstruere sig selv og alt
virkeligt. ”Intet er a posteriori, alt er a priori, ellers jammerlig halv
hed!” udråbte den energiske Fichte, som var den tyske spekulations
grundlægger. Uden forudsætninger, ganske af egen indre kilde skulde
begreberne udvælde ved en hele tilværelsesindholdet omfattende evo
lution. Methode og system skulde være ét, tankens bevægelse ét med
selve indholdets bevægelse.
Men kritiken *) påviste, at alle virkelige indholdsbestemraelser
alligevel uden videre (og ofte endda i forvansket form) optoges fra
erfaringen. Det var altså kun illusion, når tanken bildte sig ind, at
den fødte indholdet ud af sig.
Det er netop en af den Boströmske filosofis indvendinger mod
den tyske spekulation, at denne lader det konkrete udvikle sig af det
abstrakte, eller at den forveksler erkendelsesgrund med realgrund.
Det abstrakte, siger prof. Nyblæus i sin kritik af Höijer (som jo i
dette stykke slutter sig til Tyskerne), forudsætter stedse det konkrete.
Kun det absolut konkrete (o: selve det absolute) er forudsætningsløst.
Det konkrete er realgrund for det abstrakte; det abstrakte er for os,
på grund af vor indskrænkning, erkendelsesgrund for det konkrete,
idet vi ved analyse (abstraktion og reflexion) udskille de enkelte be
stemmelser fra det konkrete og undersøge dem for sig. Men af de
således vundne abstrakte principer kunne vi ikke umiddelbar ved syn
these nå det konkrete (de konkretere eller indholdsrigere bestemmel
ser). Et begreb kan næmlig aldrig umiddelbar udvikles af et andet,
men [her komme vi til det for den Boströmske erkendelseslære ejen
dommelige] kun af de dunkiere former for selvbevidsthed, der kaldes
forestilling og følelse. Fremgangen fra videnskabens princip (den
simpleste, mest abstrakte bestemmelse) til det af principet betingede
(”det principierade”) forudsætter derfor, at videnskabens genstand med
hele sit konkrete indhold er given hos tænkeren i form af forestilling
eller følelse, og tænkeren må ved fortsat analyse af dette konkrete
indhold (fra hvilket han allerede havde vundet principet) successivt
udvikle de øvrige, konkretere begreber, der skulle forbindes med prin
cipet og fattes som dets nærmere bestemmelser. Det vil da vise sig,
at der er en bestemt orden, som må følges ved elementernes kombi
nation, idet den mere abstrakte bestemmelse stedse i begrebet må gå
forud for den mere konkrete som dettes formalgrund. (”Den filosofiska
forskningen”, I, 2 p. 445—447).
Der er i denne fremstilling, i følge sagens natur, to ting at under
søge nærmere: det givne indhold og dets analyse på den ene side, de
vundne begreber og deres betydning på den anden side.
*) J. F. Fries i hans kritik af Schelling (”Reinhold, Fichte und Schelling”; Leip
zig 1803). - Trendelenhurg i hans kritik af Hegel (”Logische Untersuchungen”, 1840).
60
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
