Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordisk Tidskrift. 1879. &
FILOSOFIEN I SVERIG.
andet væsens bevidsthed, kan jeg kun vide, når jeg kan sammenligne
hægge de to bevidstheder; men så forudsættes, at jeg kender dem
hægge i forvejen. Af denne kreds kun ae vi ikke komme ud.
I virkeligheden har al spekulativ filosofi en religiøs karakter. Den
forlanger en opgivelse af reflexionen, for at bevidstheden umiddelbart
kan opfatte sin enhed med det absolute. Derfor hævder den, at der
foruden den diskursive erkendelse gives en höjere erkendelsesart, der
griber det absolute, en intuitiv viden, en intellektuel anskuelse, eller
hvorledes man nu betegner den. Og kun derved kan den åbne udsigt
til et höjere virkelighedsindhold, en positiv lære om det absolute. Men
denne fordel købes kun ved opgivelse af, hvad der var vundet ved
kampen mod realismen, idet nu spekulationen selv forsynder sig mod
subjektivitetens lov ved at gå bag ved bevidstheden. Det kommer
næmlig ud på ét, om man statuerer en absolut ånd eller en absolut
materie; man begår i bægge tilfælde samme erkendelsestheoretiske til
snigelse. Ligesom Zeus praler af, at han vil drage hele verden op
til sig ved en gylden kæde, knytte denne til en af Olymps tinder og
derved bringe alt i svæven, således har det stedse været spekula
tionens opgave at finde et absolut punkt, om hvilket hele tilværelsen
kunde dreje sig. Men vort stade er nu engang ikke det olympiske.
Det punkt, hvortil vi søge at fæste alt, er stedse selv bevægeligt.
Boström indrømmer selv, at bevidstheden, således som vi kende
den, stedse er ufuldkommen og relativ. Den menneskelige stræben
går ud på at nå så stor klarhed og frihed som muligt; med klarheden
og friheden er da forbunden den höjest mulige enhed og harmoni i
alle åndelige funktioner. (”Om relig.”, p. 152). Men ved negation
af vor begrænsning og ufuldkommenhed danne vi begrebet om det
fuldkomne: når det er relationer, der negeres, er negationen en fuld
kommenhed. (”Om relig.”, p. 108). Men hvis Boström her ikke
vil sværge til Hegel’s fane, er det ham umuligt at nå en ny positivi
tet ad negationens vej. Ved negation af det ufuldkomne få vi i virke
ligheden kun det fuldkomne i betydning af det ikke-ufuldkomne. Vi
tænke kun det absolute, for så vidt som vi negere det relative. Men
da der ingen aldeles negativ tænken gives (en sådan vilde være
ét med en ikke-tænkeu), tager man stedse fantasien til hjælp, når
man vil tænke det absolute. Man forestiller sig mere eller mindre
tydelig et billede, et symbol, som reflexionen øjeblikkelig korrigerer
og opløser, men kun for at det af fantasien kan blive statueret i en
endnu sublimere form, atter opløst og således i det uendelige.
Ligesom Antæos stedse hentede ny kraft ved berøring med jorden,
således henter fantasien alle elementer til ideen om det absolute fra
erfaringsverdenen; men tanken fortærer dem ved at hæve dem ud
over den bestemte og begrænsede sfære, indenfor hvilken de have deres
positive betydning.
65
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
