Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FILOSOFIEN I SYETIIG.
sernes område og bruger betegnelserne ”höjere” og ”lavere” som argu
menter, er den inde på et betænkeligt skråplan. Man polemiserer da,
som biskop Mynster hos os, mod Locke som frænde til ”alle slette
og foragtelige filosofemer”, eller man tiltaler sit auditorium, som Victor
Cousin sit i 1815: ” Messieurs, vons aimez ardemment la patrie. Si vous
voulez la sauver, embrassez nos helles doctrines". Tænkningen hører op,
og agitationen begynder. Værdibestemmelserne have deres fulde
berettigelse også indenfor filosofien; ethikens og æsthetikens opgave
er det at undersøge og begrunde dem, men de kunne ikke bruges
til at hjælpe på psykologiens og metafysikens (for ikke at tale om
fysikens) vanskeligheder.
Men dersom det nu for at komme til det andet hoved
punkt i den Boströmske røethode lykkes at udskille grundbegreb
ernes række af det empiriske indhold og bringe dem i indre harmoni
med hverandre, hvilken gyldighed kan der da tillægges disse begreb
er? Når anatomen har udskilt og præpareret forskellige elementer
i organismen, mener han ikke derved at være nået til en ny og højere
organisme. Ved at betragte de enkelte anatomiske elementer for sig
forstår han bedre deres stilling og rolle indenfor organismen og gör
det lettere for fysiologen at konstruere for sig organismens indre liv.
Men skulde filosofen, der søger at udskille den menneskelige bevidst
heds grundbestemmelser, være anderledes stillet? Han kan ved sin
analyse få dybere indsigt i tankelivets indre sammenhæng, dets ud
vikling og dets rækkeævne; men er der noget som helst, der beret
tiger ham til at betragte de abstrakte grundbegreber som udtryk for
et realt, höjere og mere omfattende tankeliv? Hvis han gör det, fore
tager han her et spring, som han ikke selv mærker eller i hvert fald
ikke forklarer. Det er en mystisk bølge, der griber ham på dette
punkt og fører ham bort med sig. Abstraktion er abstraktion, og kan
aldrig blive andet. Hin hypostaseren af de abstrakte ideer må skyldes
en anden magt end selve den theoretiske erkendelse.
Vi savne på dette punkt en bestemt angivelse af den vej, ad
hvilken erkendelsen formår at nå et positivt begreb om dot absolute
som den sande virkelighed. Og dette er så meget mere mærkeligt,
som den Boströmske filosofi ellers lægger megen vægt på bevidst
hedens immanens og så ivrig polemiserer mod den populære realisme,
fordi den går bag ved bevidstheden. Boström giver egenlig kun en
mystisk løsning af denne vanskelighed. Det ligger i bevidsthedens
begreb, siger han, at den kun kan fornemme sig selv og sine egne
fornemmelser. Forudsætningen for, at menneskeånden skal kunne for
nemme Gud, er derfor den, at menneskets egen bevidsthed i en vis
henseende ( aliqva ex parte) er identisk med Guds bevidsthed. (”Om
relig.” etc., p. 164). Men hvorfra vides det, at denne forudsætning
finder sted? At min bevidsthed til en vis grad er identisk med et
64
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
