Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FILOSOFIEN I SVERIG.
Det kan sikkert ikke nægtes, at dersom man vil tænke det abso
lutes begreb konsekvent og rent, kan der ikke tillægges det udvik
ling i tiden, fordi der ikke kan gives noget plus ultra for det. Bo
strömianismen viser her en betænkelighed, den ikke viser på andre
punkter; ti som tidligere bemærket de samme vanskeligheder,
som ved dette begreb, stiller der sig for det absolutes filosofi ved be
greberne ”liv” og ”selvbevidsthed”. Plotin har set dette: Da tænkning
er en virksomhed, kan den ikke tillægges det höjeste princip. (”Enne
ades” 111. 9, 3). Er Boström konsekventere end Hegel, så er Plotin
konsekventere end Boström, fordi han har set, at intet af vore be
greber slår til overfor fordringen om at tænke det ahsolute.
Men det er et spørgsmål, om det er berettiget at tillægge Hegel
den lære, at det absolute udvikler sig i tiden. Dets udvikling er i
følge Hegel rent logisk, er kun udtryk for, at det ene moment i dets
begreb med indre nødvendighed fører til de andre, så at på hvilket
punkt man vil begynde, vil man blive ført igennem hele systemet af
dets bestemmelser. Hegel nægter endogså ligefrem en real udviklings
proces i naturen. ”Naturen”, siger han, ”er at betragte som et sy
stem af trin, af hvilke det ene nødvendig fremgår af det andet og
er den nærmeste sandhed af det, hvoraf det resulterer, dog ikke således,
at det ene, på naturlig mådt> blev frembragt (erzeugt) af det andet, men
i den indre idé, der udgör naturens grund”*}. Når spiren udvikler
sig til en plante, udleder Hegel derfor dette af selve spirens logiske
begreb: spiren er den modsigelse, at den kun er i sig selv og dog
ikke skal være det **). Overgangen er altså egenlig rent logisk, og
vanskeligheden med tiden kan for så vidt Hegel lige så godt skyde
til side, som Boström gör det, uår han tilskriver det absolute tænk
ning og selvbevidsthed. Sibbern savnede med rette hos Hegel udvik
lingen i betydning af en virkelig historisk proces ***).
Selv på det område, hvor Boströmianismen statuerer en udvikling,
har denne ikke nogen historisk karakter. Indholdet er jo evigt og
fuldendt; hvad der går for sig under udviklingen, er kun så at sige
en afdækning eller afskrælning af omgivende hylstre. Boströmianismen
vil ikke indrömme, at der i virkeligheden sker noget, o: bliver noget,
som ikke for var. Derfor bebrejder f. ex. prof. Nyblæus Locke, at han
antager en virkelig oprindelse af vore erkendelser i stedet for en
blot overgang fra dunkelhed til klarhed af et oprindeligt, hos os liggende
indhold. (I. 1, p. 3). Hvad der bliver til, skal stedse have været til,
kun fordunklet. Dette peger hen til et udviklingsbegreb, som nu er for-
sofiska uppsatser”, Lund 1878, p. 43). ”Den filosofiska forskningen i Sverige”, I, 2 p.
275, 279, 427.
*) Regel; ”Encyclopädie der pliilosophischen Wissenscbaften”, 4te Åufl. (Berlin
1845) p. 204 (§ 249).
**) Regel: ”Geschichte der Philosophie”, 2te Aufl. (Berlin 1840) I. p. 35.
***) Siibern; ”Speculativ Kosmogonie”, (København 184G) p. 7.
71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
