Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FILOSOFIEN I SVERIG.
hed til klarhed. Det er en barnlig spekulations forsøg på at slippe
fra det paradox et paradox, som går gennem hele vor erkendelse
fra først til sidst —, at noget virkelig bliver til, tanker og erkendel
ser så vel som planter, dyr og verdenskloder.
Den tyske spekulation viser sig lier at stå erfaringen nærmere,
end den svenske. Den er så levende overbevist om udviklingens be
tydning, at den ganske vist inkonsekvent overfører den på det
absolute. Kristendommens lære om en lidende Gud peger i samme
retning, udtrykker, at det engang er en grundlov, at fuldendelsen
kun nås gennem udvikling, ikke evig er. Fra det praktiske synspunkt
set, er denne overbevisning sikkert af langt större betydning (trods
sin metafysiske inkonsekvens) end Plato’s og Bostrom’s rene, af al
vorden, al strid og lidelse überørte idéverden. Vi ere selv stridende
og lidende væsener, og det nytter os kun lidet at vide, at der er en
sådan evig idealverden, når den stedse er hævet over den bane, på
hvilken vi bevæge os. Det praktiske motiv, hvoraf den svenske spe
kulation er udsprungen, har her skudt forbi målet og modarbejder sig
selv. Den verdensanskuelse, der støtter sig til relativitetens grund
lov, formår derimod at holde den idealiserende tendens i den menneske
lige ånd, denne kilde til al poesi og fri spekulation, indenfor de rette
grænser, hvorved den ene bliver i stand til at arbejde i de virkelige
formåls tjæneste.
73
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
