Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM LIVSFOR.SIKRINGSVÆSENET.
vilde kassen derved, trods alle tab på kapitaler og trods den i årene
1775—85 benyttede, sikkert for lave tarif, have haft dækning for sin
hele underbalance. At en så ringe forhöjelse vilde have fået denne
indgribende betydning, kommer af, at tabene, som en forsikringsanstalt
lider enten ved en fejlagtig tarif eller af en hvilken som helst anden
grund, lige så vel som formuen vokse med rente og rentes-rente; og
altså i sene tider vise sig i en meget forstörret målestok. Derfor er
det især de første tab, der have den störste indflydelse. Hver rigs
daler, som enkekassen i begyndelsen af sin virksomhed har fået for
lidt i indskud, er efter forløbet af de 70 år, der hengik inden dens
lukning, med 4 procents rente og rentes-rente vokset til 15V2 rigs
daler og har altså måttet fremtræde i underbalancen i 1845 med
dette beløb.
I Norge opstod den ”Almindelige enkekasse” som et særligt in
stitut ved dette lands adskillelse fra Danmark. Da enkekassen deltes,
overtog Norge en vis part af forpligtelserne og fik derfor som kvota
del af kassens formue et beløb af 1 251 927 rigsbankdaler sølv er
stattet fra Danmark. Dette ordnedes dog først flere år efter, og
imidlertid havde man allerede i 1814 i Norge oprettet en for sig be
stående enkekasse på grundlag af de for den fælles ældre gældende
lovbestemmelser. Med denne sammensluttedes ved lov af 17de august
1821 den fra Danmark overflyttede afdeling. Det bestemtes, at de
för 1814 tegnede enkepensioner skulde udbetales med Vs specicdaler
(3 kroner 20 øre) for hver rigsdaler af pensionens beløb; men da den
norske enkekasse fik den fra Danmark udbetalte andel i formuen godt
gjort, skete det efter et oraskrivningsforhold af V 2 speciedaler for hver
rigsdaler, hvilket var det samme forhold, hvorefter man i Danmark
udbetalte pensionerne.
Herved blev altså den underbalance, der lige så vel i den norske
som i den danske afdeling var til stede, men dengang ikke kendtes,
betydelig forøget. Ved en i 1835 foretagen opgörelse fandtes det, at
formuen, der udtrykt i kroner var henved 4V2 millioner, manglede om
trent 1 700 000 kroner i det til forpligtelsernes opfyldelse nødvendige
beløb. Garanten, staten, tilskød da i årene 1836—45 i alt 768 000 kroner;
men da man ved en fornyet undersøgelse i 1845 fandt, at under
balancen var vokset til over 4 millioner kroner, næmlig til 3 millioner
for afdelingen fra för 1814 og til 11/*l1/* million for den senere, for
øgedes tilskuddet, der fra 1845—48 havde været årlig 96 000 kroner,
nu til 182 400 kroner årlig. Staten søgte derefter en bedre ordning
gennemført, idet den afsluttede den bestående afdeling og ved lov af
29de juni 1848 oprettede en ny afdeling. Denne har siden den tid
bestandig været åben for nye interessenter.
Afdelingen af 1848 skal have sit fond holdt særskilt. Dens tarif
er grundet på enkekassens egne dødelighedserfaringer og er beregnet
117
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
