Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
findestedet ikke er Skåne, men Elsehoved i nærheden af Broholm. Gamle
folk på dette sted vidste endnu at fortælle om, at i årene omkring 1830 var
der funden to »guldskilderier», med indfattede stykker »glas», perler af guld
tråd samt adskillige guldpeuge; ved synet af Montel. fig. 455 blev be
retterne slåede af ligheden. Nu var det allerede i og for sig usandsynligt,
at i oldtiden to sådanne prægtige guldfibulaer var sonderhuggede og behand
lede på en så barbariske måde; dertil kom, at ved siden af beretningen
om hængesmykkets skånske oprindelse gik der og en formodning om, at det
skulde stamme fra Svendborgegnen. I 1838—39 havde Worsaae hos bøn
derne på Elsehoved erholdt to bronceplader, der straks erkendtes for under
pladerne til en stor mellemjernalders spænde; böilen manglede; det sagdes,
at de havde været beklædte med guld og haft indfattede farvede stene, hvoraf
han ligeledes erholdt to. Senere var til museet sammestedsfra indkommen en
guldspiralperle, identisk med de på hængesmykket. Idet nu alle disse styk
ker på museet blev stillede sammen, viste det sig, at hængesmykkets guld
plade nøie passede til den øvre kobberplade; i en af indfatningerne passede
den ene af de af Worsaae erhvervede stene. Til rekonstruktionen at denne
prægtige fibula havde man god veiledning i Skodborg-fibulaen, ligeledes af
guld, mindre, men af meget lignende form. På det korsformede forstykke
har denne en af farvede stene og granater indlagt fuglefigur; Elsehoved-fibu
laens tabte guldbeklædning til forstykket har vistnok også haft en sådan, da
den anden af de af Worsaae erholdte stene visselig har dannet fuglens øie.
Fundet var bleveu opköbt på stedet af en Jöde, der havde revet de værdi
løse underplader af bronce af og efterladt dem, medens han senere solgte
guldet på börsen i Kobenhavn til Thomsen, med opgivende af, at det var fun
det i Skåne, for ei at komme i berörelse med lovgivningen. Denne lod
så stykkerne sammensætte til dette »hængesmykke», som dog nu efter de i
dette værk fremkomne oplysninger har ophört at existere. Forstykkets guld
beklædning fulgte dengang ei med; desværre er den nok gået i smeltediglen.
Fibulaeu havde været nedlagt i sonderbrudt tilstand; de to stykker var fundne
til forskellige tider; böilen, raidtstykket, kunde der måske endnu være håb
om at finde. De til fundet horende 7 guldmynter tilhorer tiden c. 450—
518. Mellem de övrige guldfund er også to guldmynter, konstantinske, fra
midten af 4:de årh.
I de fölgende afsnit beskrives levninger fra de forhistoriske tider af flere
slags, som hidtil ikke var iagttagne i de nordiske lande, og sådanne, som
videnskaben kun kunde vente at få oplysning om, når den som her havde en
varmtfølende og interesseret velynder og dyrker i en godsbesidder, der selv
förte den øverste ledelse af alle arbeider på sin jord, stadig var tilstede,
selv havde den mest levende interesse og det omhyggeligste øie til at give
agt på alle de gamle kulturlevninger, som plog og harv kan bringe for dagens
lys, kunde meddele denne sin interesse i nogen grad til alle sine under
givne, og som så ei vilde spare nogen opofrelse for at få iagttagne forhold
på det grundigste undersøgte.
På flere steder har man under det øverste muldlag truffet lag af aske,
kul, skår af lerkar, ben af vilde og tamme dyr, samt ildskörnede stene. Be
nene er stadig raarvspaltede og viser hug og skår af jernredskaber. Forf.
betragter disse levninger som affald fra måltider og efterladenskaber fra disses
tilberedning; han kalder disse steder måltidspladser. Den under A be
skrevne, som er den mest undersøgte, er meget betydelig: den strækker sig
over et areal af 5000 kvadratalen. På flere steder fandtes her kulturlaget at
fylde naturlige eller gravede hulninger i markens gamle overflade; i et par
af disse fandtes sammenlagte små stenstabler, hvorimellem flere på en side
168
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
