Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITEHATURÖFVEUSI K T
glatslebne stene og flere granitkugler med spor af stöd eller slag på kanterne ;
ved den ene blev funden flere øiensynlig tildannede flintstykker, ved en anden
eu klump jernrustrnasse; i et tredie hul fandtes 3 små barrer af tinbronce
og et mindre, fladt broncestykke; på et andet sted fandtes en pålstav af bronce.
Overalt i kulturlaget forekom i store masser stykker af oftest store og grove
lerkar, sjelden med ornamenter. Benene tilhörte for det meste vore almin
delige husdyrarter; oxe, får, ged, svin og hest; et skulderblad af kæmpeoxen
havde en fra de øvrige ben så helt forskellig karakter, at det åbenbart havde
henligget længe i jorden, för affaldslaget blev dannet. Disse forhold frem
byder den störste interesse: levningerne er visselig ophobede på de gamle
beboeres tilholdssteder og viser os altså deres bytomter; spor af selve boli
gerne er dog endnu ei fundne. Alle disse måltidspladser findes i nærheden
af hinanden, temmelig høit og frit beliggende. Med hensyn til deres alder,
da har lerkarrene afgjort jernalders karakter, om de end som husholdnings,
og navnlig kogekar er större og grovere end de, vi kender fra gravene.
Stykkerne af dem er tilstede i stor mængde; ved et besög på stedet kunde
jeg overalt pille dem ud af laget i lergravens vægge.
Ved ildsteder betegner forf. en egen art fortidslevninger, bestående i
grydeformige huller, omtrent 5 kvarter dybe, af forskellig vidde, hvis nederste
halvdel er fyldt med aske, kul og forbrændte stene; de findes på adskillige
steder i Broholms marker. Forf. ser i dem, som det synes med megen sand
synlighed, levninger fra oldtidens lerkarfabrikation; han blev ledet til den
formodning v’ed iagttagelse af jydepotte-fabrikationen i Varde-egnen i Vest
jylland. I denne egn lever endnu en industri, hvis primitive teknik rober
dens høie ælde, og hvis produkt, de sortagtige jydepotter, levende minder
om lerkarrene fra vor jernalder. Kammerherre S. har på stedet selv omhyg
gelig studeret denne industri og leverer i sit værk derom en nöiagtig rede
gørelse, som er meget interessant og lærerig. Navnlig er oplysningerne om,
hvorledes disse lerkar får sin sorte farve og sin giindsende overflade, af me
gen interesse for arkæologerne, hvem disse samme egenskaber hos jernalderens
urner har foranlediget til herpå at söge forskellige forklaringer.
De sidste afsnit beskriver brolagte brandsteder, af hvilke ialfald n;o 4
fandtes i forbindelse med en begravelse pa ældre jernalder, bålpladser samt
brandsteder med stensager. Disse sidste er navnlig høist mærkelige; under
det I—2’ tykke mulddække findes —l’ mægtige lag af aske, kul og ildskör
nede stene, af forskellig udstrækning; herimellem tilhugne flinter, mest skra
bere og flækker, rødbrændte potteskår, der ser ud til at være ældre end fra
jernalderen, samt af og til benstumper. Det mærkværdigste var imid
lertid, hvad der fandtes i O, D og E: flere tusinde små jernror, \—24"
lange, |—l" i tverraål, stærkt tilrustede med sand og grus, ei videre
regelmæssige af form, men dog ganske rette; de ligner ganske fulguri
ter. Naturforskeren Rostrup sammenligner dem med de hylstre af jern
okker, som i jernholdige kilder kan danne sig om plantestængler, men gör
dog også opmærksom på, hvorledes de her fundne er langt hårdere. Forf.
er ei heller ganske på det rene med, at de er dannede på denne måde; han
bliver stående ved, at de dog må antages at være naturprodukt, men han
indlader sig ei videre på at forklare deres tilstedeværelse i så store masser
i askeblandingerne, Fremdeles forekom i disse tre brandsteder en mængde
jernnyrer, 9—lo potter, af störrelse som en ært og mindre. En undersögelse
af det omgivende jordmon udviste, at jorden og leret her udskiller jernnyrer,
men dette slår dog ej til for at forklare deres tilstedeværelse på brandste
derne, hvoraf det ene etsteds var 6 gange så righoldigt på dem, som resten
af laget. Man kommer her, synes mig, uvilkårlig til at formode en sammen-
169
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
