Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITERATURÖFVBRSIKT.
sammeusrneltedes til et hele, til en national stat. Under fremstillingen af
denne sin opfattelse er forf. også kommen ind på forskellige andre punkter,
således navnlig en belysning af Frankrigs store kulturhistoriske fortrin. Kn
vigtig bestanddel af bogen udgöre de kildeundersögelser, der findes i dens
sidste afsnit, navnlig af de originale middelalders-kilder, men tillige af mo
derne behandlinger af hint tidsrums historie. Forf. söger her at give en
skildring af en række franske historikerej han bestræber sig i mindre grad
for at afveje kildernes pålidelighed end den ånd og karakter, som udmærker
det enkelte skrift og navnlig forfatternes sociale, politiske standpunkt. Disse
undersøgelser have atter tjænt forf. til grundlag for bogens hovedbestanddel,
studier over årsagerne til Frankrigs fald. Her udpeger han da den store
mangel på enhed i Frankrigs statsretlige forhold med de mange næsten su
veræne landsherrer, der ikke formåede i kongeel omniet at se en berettiget orga
nisk statsmyndighed, den gennemgribende forvirring i de administrative for
hold, de store uligheder i den gældende ret i de foi skellige provinser, den
kostbare og partiske retspleje, kongens og embedsraændenes üblu gæsteri, fej
deretten, den elendige bestyrelse af finansvæsnet, den totale forvirring i de
nationale, sproglige forhold. Selve den hundredårige krig behandler forf. ikke,
men skildrer dog enkelte hovedbegivenheder, der vare de nærmeste frugter af
den slette tilstand, således den bekendte bondeopstand (la Jacquerie), med
hensyn til hvis ophor han fremsætter den antagelse, at det ikke var neder
laget ved Meaux, der knækkede böndernes magt, men derimod det slag ved
Clermont, som disse tabte mod Kong Karl den II af Navarra. Forf. påviser
derpå, hvorledes genoprejsningen under Karl YII og gennem Jeanne d’Arc’s
fremtræden måtte komme, i det alle de mangler, som tidligere havde ned
trykt Frankrig, under tidens gang vare bievne afhjulpne. Dr phil. Thor
Sundby har tidligere överfört Pascals breve og afhandlinger på dansk og ved
udgivelsen vist sig som en grundig kjender af den berömte filosofs skrifter;
nu har han givet os en på selvsyn grundet fremstilling af denne mands liv
og betydning, hvor han på flere steder hævder originale synspunkter.
Som en passende overgang fra udlandets til vort nordens historie kan
nævnes en undersøgelse af Fr. Krarup over "Zeniernes Rejse til Norden’
eller den beskrivelse, som i året 1558 en höjbåren Venetianer ved navn Nicolo
Zeno lod udgå i trykken, og som omhandler rejser, der henved 200 år tid
ligere skulle have været gjorte af hans bysbörn og frænder Nicolo og Antonio
Zeno. Man har gjort denne rejsebeskrivelse til genstand for mange tolk
ningsforsög og angrebet den stærkt, men Krarup kommer ind på helt nye
veje til forståelsen, i det han navnlig viser, at den fyrst Zichmni, som Nic.
Zeno træffer på ved en stranding på öen Frislanda (c. 1380), må være grev
Henrik af Siggeme, en berömt marsk hos greverne af Holsten, hvorved hint
land da bliver Nord-Frisland i Slesvig. Senere besöger Zeno Engroneland,
hvorved bör förstås ikke det nuværende Grönland, men efter gammel sprog
brug de nordostligste dele af Europa, Kuslands og Norges Nordkyster, og
Antonio Zeno kom til Bstotilanda (= Tjildernes land), de finske egne ved
Östersöen. Det kårt, som medgaves denne rejsebeskrivelse, erklærer Krarup
derimod for et falskneri af udgiveren, og dets hensigt har været at hævde
Venetianerne den förste opdagelse af Amerika. (Geogr. Tidsskr. II.)
Efter denne oversigt over videnskabens frugter på de områder, som til
hore udlandets historie, kunne vi söge hjem til vort norden og stå da midt i
den ældste middelalder, i sagatiden.
Her synes da först og fremmest at burde omtales, hvorledes i det sidste
efterår tvende rækker af publikationer have nået deres afslutning. Den ene
af disse er vort vigtigste historiske kildeværk, de af Langehek begyndte, af
175
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
