Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
Suhm, Engelstoft og Werlauff fortsatte Scriptores Rerum Danicarum, hvoraf
dog især Langebek har æren, og som derfor gerne citeres efter hans navn.
106 år ere gåede siden förste bind og 44 år siden attende bind udkom; nu
stiller 9:de bind sig i sine brødres række, og på dens titelblad læser man,
hvad også konferensråd Wegener, under hvis auspicier dette bind er udfort,
udtaler i fortalen, at det hele værk hermed er sluttet. Det er på bekostning
af den Hjelrastjerne-Eosencroneske stiftelse, at dette svære foliobind på halv
niende hundrede, tættrykte sider har kunnet udkomme. Forskerne i middel
alderens historie ville modtage det med störste taknemlighed, da man
hidtil i højeste grad har savnet register til de udgivne kilder og i det hele
biografiske og topografiske hjelperaidler ved studiet af middelalderen. Egen
lig giver bogen meget mere end et simpelt register, idet man ved mange
rubriker finder direkte vejledning til studiet af enkelte spørgsmål; således til
ex. under kongerne oplysninger om begivenheder for hvert enkelt år af deres
regeringstid og jævnforende henvisninger, hvor spørgsmålet om det rette år
kunde være tvivlsomt. Ligeså er det glædeligt, at den overordenlige kund
skabsraasse, som udgiverne og særlig Langebek have nedlagt i de talrige
noter til texten en skik ved den gamle måde at udgive kilder på, som nu
til dags altfor meget forsømmes fra den halv skjulte tilstand atter
vågner til nyt liv ved registret. Den anden skriftrække, der nu sluttes,
ere de af ”det nordiske Litteratursamfund” udgivne böger. Yi skylde dette
samfund offenliggjörelsen af mange gamle kilder, således af Danmarks gamle
love, men selskabet har længe fört en sygnende tilværelse og har nu ud
sendt sidste hæfte af sin udgave af Grågås med tilhorende oversættelse af
Vilhem Finsen, hvorefter selskabet har besluttet at oplöse sig.
Jeg nævnte den gode topografiske vejledning, som registret til Scriptores
giver; en lignende vejviser ved det særlige studium af islandske sagaer er
fremkommet ved Kr. Kålunds store bog; Bidrag til en historisk-topografisk
Beskrivelse af Island (I. Syd- og Vestfjerdingerne’). Forf., der nöje har stu
deret Islands geografi og rejst i længre tid på denne ö, er tillige såre fortro
lig med de historiske kilder, og har derfor kunnet give en nöjagtig beskrivelse
af de enkelte lokaliteters udseende og naturforhold, stundum også af befolk
ningens tilstand og liv, når dette havde et eget særpræg, i det han derhos
stadigt lader på disse gårde og i disse bygder de bekendte personer fra sa
gaerne vise sig for os, og nævner os hvor de scener spilledes, hvorom der
berettes os i hine kilder. Værket er udgivet af Kommissionen for det Arna-
Magnæanske Legat, hvilken også har udgivet i fotolithografisk aftryk det Arna
magnæanske håndskrift n:r 28 8:vo (Codex Eunicus), som indeholder Skåne
loven og andre lovstykker og historiske kilder skrevne med runer. Prof. P
.
G. Thorsen har hertil föjet en længere afhandling ledsaget af mange træ
skårne billeder ”om Runernes Brug til Skrift udenfor det Monumentale”.
Foruden at redegöre for hint manuskript og dets historie söger prof. Thorsen
at vise, i hvor höj grad og hvor længe runer i middelalderen anvendtes til
breve og til skriftlige optegnelser; således gav endnu kong Valdemar Sejr
bestemmelser om runernes anvendelse for at göre denne mere let og simpel,
og forf. fremdrager mange enkelte exernpler på optegnelser med runer, såledbs
en af admiral Mogens Gyldenstjerne holdt (Jagbog over et togt i Nordhavet
1543. Med hensyn til indförelsen af den latinske skrift hævder prof. Thorsen
i fölge sagaerne, at man på Island skrev med runer indtil henimod tiden
1150, dog således at man i den sidste tid forinden havde tilføjet nogle bog
staver efter det latinske, medens man senere skrev latinske bogstaver, dog
med lidt ændring efter modersmålets medför. Hin runekodex har i det 16:de
årh. tilhört en adelig dame, fru Sitzell Bryske, hvad der har givet Thorsen
176
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
