Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
storiske udvikling, bör ved denne lejlighed erindres. Som andre bidrag til
Kristian IV:s tidsalder kan nævnes det i Kirkehistoriske Samlinger 111. R.
11. B. 1 11. af H. F. Rordam meddelte Forslag fra Danmarks og Norges
Biskopper om Tillæg til Kirkeordinansen (1631), samt at denne forf. har sluttet
sin "Kjøbenhavns Universitets Historie fra 1537—1621" (3 bind).
P
. M. Stolpe giver i ”Dagspressen i Danmark, dens Vilkår og Personer
indtil Midten af det attende Årh." (l;ste bind) en skildring af pressens förste
historie, i det han begynder med de vilkår og betingelser, som i det hele
måtte hæmme eller fremme dens fremkomst; blandt de hindrende forhold vare
således de langsomme og ujævne forbindelser mellem land og land og de
enkelte provinser. Dagspressens forlöbere vare, foruden de skrevne aviser,
flyvebladene, over hvilke forf. giver en fuldstændig fortegnelse (indtil 1657),
og som navnlig omhandle ulykker, tegn i himmel og på jord, misfostre og
andre materier, hvoraf en moral eller et varsel kunde uddrages. Först ved
tiden 1640 forlades den overvejende religiöse tone og politiken får en ho
vedrolle; det danske historiske flyveblad begynder på svenskekrigens tid. I
flyvebladene fra denne tid hersker en varm fölelse af kærlighed til konge og
fædreland, tillidsfuld fortrøstning til Gud og den retfærdige sag samt en djærv
soldaterhumor, hvilken tone i den fölgende svenskekrig under Frederik 111
er aflöst af en mere smigrende og underdanig. Hvad de skrevne aviser eller
underrettelser angår, da havde allerede Kristian 111 og Frederik 11, som andre
landes konger på den tid, faste politiske korrespondenter i utlandet, der regel
mæssig, helst hver uge, skulde meddele oplysninger om politisk nyt og navn
lig mulige sammensværgelser mod nationen. Af denne trang til at holdes
i regelmæssig kundskab om tidens gang udsprang den egenlige avis eller
ugebladet; den ældste tyske avis skriver sig fra 1609, det ældste danske avis
privilegium er af 1634. Forf. giver en biografisk fremstilling af vore förste
avisudgivere og oplyser tillige om censurens ældste beskaffenhed, hvor
ledes den fra en religiös censur under konsistoriums opsigt blev til en po
litisk besørget af administrative embedsmænd. Avisen havde hidtil vandret
broderlig ved siden af sin ældre frænde flyvebladet og endnu ikke ret skudt
dettes dragt af sig, indtil den ved tiden 1657 helt optræder i sin nye skik
kelse; den fremstår nu som den egenlige avis, der trykket af massen af
stoffet ikkun giver den korte notits, medens flyvebladet havde udbredt sig vidt
løftig over den enkelte begivenhed.
Prof. Paludan-Muller har i Hist. Årbog for 1878 og 1879, et skrift,
hvori forskerne söge at give i en populær form afhandlinger, der stötte sig
på selvstændigt studium, tegnet portræter af tvende bekendte danske stor
raænd. I den ene af disse afhandlinger behandler Paludan-Miiller Ulfelds
sidste leveår, idet han begyndei med spørgsmålet om hans stilling efter
freden i Kobenhavn. Ulfeld var i selve traktaten ikke omtalt med et ord,
uagtet der dog ikke ret vel kunde være tale om, at bestemmelsen i Roeskilde
freden om, at Ulfeld skulde genindsættes i alle sine rettigheder, skulde stå
ved magt; han må derfor betragtes som stiltiende prisgivet af Svenskerne til
de Danske. Paludan-Miiller forfølger nu Ulfeld på hans senere snedige og
ikke meget ornsigtige veje, således belyser han navnlig ved hjælp af en hid
til ikke benyttet kilde hans forhandlinger med kurfyrst Frederik Vilhelm, til
hvis hof Ditlev Alefeldt var bleven sendt for nærmere at blive overbevist om
Ulfelds planer mod Danmark. Forf. billiger regeringens adfærd i denne sag
i de fleste punkter, og Ulfeld fortjæner i det hele ingen skånsel, hvorimod
kongens og dronningens opforsel mod Leonore Kirstine var dadelværdig (Ar
bog 1879). Griffenfeldt fremstilles af Paludan-Miiller som den. store poli
tiker, der ved sin overlegne statsklogt ragede op over og satte sig i respekt
180
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
