Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITEKATURÖFVBRSIKT.
gåede uret ved kongens fængsling og derimod rette hovedanklagen mod kom
missærerne og særlig Knud Gyldenstjerne. Et billede fra Frederik den an
dens tid har Troels Lund sögt at tegne i sin ”Mogens Heinesön”, den be
rygtede fribytter, der da spillede en vis rolle ved sine vidstrakte handels
forretninger og mange dristige foretagender; således havde han i nogen tid
eneret på at besejle Færoerne, og gjorde forsög på at genfinde Grönland,
hvis nordiske kolonier da vare uddöde. Heinesön gjorde sig stadig skyldig i
overgreb og uretfærdigheder, som kastede ham ind i en mængde processer,
og skönt Frederik II beskyttede ham, havde han mange modstandere at be
kæmpe, navnlig Kristoffer Walkendorf. Da han en gang under et af sine
halvt frivillige halvt tvungne ophold i udlandet som kaper i hollandsk tjæ
neste plyndrede et engelsk skib, uagtet der da ikke var nogen krig mellem
Holland og England, gav det anledning til, at han senere blev sagsögt og
dörat i Kobenhavn og henrettet, men dommen atter nogen tid efter erklæ
ret ugyldig og Heinesön begravet i kristen jord. Det er denne lidet tiltalende
persons levnedslöb, som gives i Troels Lunds bog, der i övrigt også bestræber
sig for at tegne hans modstander Kristoffer Walkendorf.
Tvende vigtige skrifter give os bidrag til at tegne Kristian IV:s mærke
lige personlighed. Det förste af disse er den af det nysnævnte Selskab for
Udgivelse af Kilder til dansk Historie begyndte udgave af kongens "egenhæn
dige Breve". Som bekendt har allerede Molbech offenliggjort en række af
disse breve, men han standsede ved året 1632. Den nye smukt udstyrede
udgave (l:ste hæfte 1632—33) går åbenbart tillige ud på at sætte denne
konge et monument, det vil sige egenlig et minde, som kongen selv har
rejst sig ved disse tusender af breve, der klart vidne om hans store handle
lyst og utrættelige virken for landets og undersåtternes tarv. Ved talrige noter
have de kyndige, med tidens personalhistorie nöje fortrolige udgivere C. F.
Bricka og /. A. Fridericia beriget og forståeliggjort texten, således at dette
værk vil blive et af de vigtigste hjælpemidler ved studiet af Kristian IY:s
tidsalder. Kapitajn O. Bioms bog over ”Christian IV:s Artilleri, hans Töj
huse og Våbenforråd" angår en speciel side af krigsvæsnet, som forf. be
handler med nöje kendskab til de bevarede artillerigenstande fra denne tid
og på grundlag af omfattende arkivundersögelser. Det er interressant at se,
hvorledes forf. kommer til et lignende billede af kongens personlighed som
det, der gives os i hans breve. Man sporer ved siden af en höj grad af
energi og ganske gode kundskaber i artilleristisk retning dog tillige, at den
vedkommende konstruktör og kong Kristian har vel her som ved sine byg
ninger og skibe givet korte ordrer og udkast i det små har manglet til
strækkelig faste principer og et klart system i konstruktionen af disse ild
våben, ligesom han stundura har gjort sig skyldig i overilelser. På den an
den side må det indrömmes, at kongen i det mindste har fulgt artilleriets al
mindelige udvikling i Europa på den tid og til dels endog er gået i spidsen
for den. I övrigt indtrådte i de sidste år af Kristian IY:s regering en ny
epoke i det danske artilleris historie. Ved udnævnelsen af en oberst-felttöj
mester oprettedes der en særskilt og blivende centralbestyrelse for artilleriet,
og da denne embedsmand tillige var adelsmand og kombattant officer, frem
går heraf, at man bryder med den gamle opfattelse af artilleriet som et egen
ligt udenfor hæren stående håndværkslag, der vel kunde være meget nyttigt,
men som det kun sömmede sig for de ufrelse stænder at give sig ind i.
Det af Kommissionen for den historiske Våbensamling på Köbenhavns Töjhus
udgivne ”Katalog” (1877, med mange træsnit), i hvis fortale det hedder, at
samlingen med hensyn til håndvåben og navnlig skydevåben står höjt mellem
Europas samlinger og navnlig giver et godt indblik i disse våbenarters hi-
179
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
