Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOKDISK TIDSKRIFT.
hvilken den pågældende lampe enten kan sættes i virksomhed eller
helt udelukkes af strömmen; eller der kan indskydes en tråd, som
yder samme modstand mod strömmen, som lampen. Hensigten med
denne sidste foranstaltning er at göre det muligt at slukke en enkelt
lampe, uden at dette influerer på de andres lysstyrke. I London
blev der i november i fjor anstillet forsøg med Werdermann’s lys,
ved hvilke der benyttedes en Gramme’s maskine med kontinuerlig
ström, og som var af ældre konstruktion og oprindelig bestemt til
galvanoplastiske arbejder, hvorfor den frembragte elektricitet kun havde
ringe spænding. Der prøvedes dels 2 store, dels
10 mindre lamper: førstnævnte gav hver en lys
styrke på 360 normallys, sidstnævnte en på 40 nor
mallys, og hægge slags frembragte et meget jævnt
og ensartet lys, der skulde kunne bruges med gen
nemsigtige glaskupler, uden at öjet generedes derved.
Sawyer og Man i Amerika have optaget King’s
eller Starrs i 1845 fattede idé: at tilvejebringe og
dele det elektriske lys ved glødning af en i ström
men anbragt tynd kulstang (fig. 9). For at undgå
de skær, hvorpå tidligere forslag i samme retning
ere strandede, næmlig kulstangens langsommere eller
hurtigere ødelæggelse på grund af vanskeligheden
ved at tilvejebringe et absolut lufttomt rum, og den
pludselige stigning af temperaturen, når lampen
tændes, fylde Sawyer og Man glasbeholderen med
rent kvælstof, idet de gå ud fra, at den såkaldte
fordampning af kullet skyldes kemiske processer
og derfor umuliggöres, når dette indesluttes i en
luftart, som selv ved höj ere temperatur er indifferent
lige overfor det; fremdeles forbinde de deres lampe
med en særegen strömdeler, der altid optager så
megen elektricitet, som svarer til modstanden i lam
pen, samt gör det muligt at lade den del af ström
men, der ledes gennem lampen, gradvis vokse, indtil
denne har nået sit maximum af lysstyrke. Herved
opnås, at lamperne ere fuldstændig uafhængige af
hinanden, hvad enten de ere tændte eller ej, eller
ikke brænde med fuld lysstyrke. Tænker man sig
en hovedledning fra en lysmaskine, raå der i samme for hvert hus,
der skal belyses, indskydes en modstand, der uöjagtig svarer til an
tallet af lamper i sideledningen; det arbejde, maskinen skal præstere,
bliver derved konstant, selv om samtlige lamper ikke ere tændte.
En særegen måler angiver brændetiden for den enkelte lampe, og en
regulator kontrolerer kraftforbruget, så at dette altid svarer til det
Fig. f). Sawyer & Man’s
lampe.
252
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
