Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordisk Tidskrift. 1879.
ELEKTRISK BELYSNING.
benyttede lys. Nøjagtige data om bekostningen kunne ikke anføres.
Opfinderne mene, at 1 hests kraft efter deres system giver et lys
svarende til 30 gasbrændere a 5 kubikfod i timen, o: c. 400 normal
lys. Deres beregninger, som imidlertid ikke ere støttede på forsøg i
det store, vise, at gassen er 40 gange dyrere; men de sige udtrykke
lig, at selv om deres system i virkeligheden skulde blive 10 gange
bekosteligere end påregnet, vil det alligevel blive billigere end gassen
hvortil kommer, at lyset er bedre og klarere.
Foruden de tre nævnte systemer er der som. sagt fremkommet
en række andre forslag, hvoraf de færreste imidlertid endnu ere
kendte i praxis, så at det er vanskeligt at danne sig noget klart be
greb om deres fremtidige betydning. Dette er således tilfældet med
de opfindelser, som i slutningen af forrige år bebudedes fra en svensk
ingeniør og to danske telegrafister. Så vidt vides, skal de sidst
nævntes system gå ud på fremstillingen af en lysbue i lufttomt rum
mellem metalliske elektroder, hvis indbyrdes afstand reguleres uden
anvendelse af elektromagneter.
Ledningstrådene, som føre elektriciteten fra maskinen til lam
perne, dannes af en enkelt eller flere sammensnoede kobbertråde, som
indhylles i et isolerende overtræk; deres tværsnit må tiltage med
elektricitetskildens styrke og med deres længde.
Når man vil danne sig en forestilling om den elektriske belys
nings anvendelse i det praktiske liv, bliver man som det let vil
fremgå af det ovenfor udviklede —, hvis man vil stå på en sikker
grund, for øjeblikket nødsaget til kun at tænke på de stærke blus,
idet man uden tvivl gör rettest i at vænte med at udtale en bestemt
dom om det såkaldte delte lys, hvorved forstås små blus på nogle få
normallys’s styrke, til man i denne retning har høstet en på forsøg
i det store baseret erfaring. Men man har på den anden side sik
kert også uret, når man af ængstelse for de for tiden i brug værende
belysningsmidler og de interesser, som ere knyttede til disse, stiller
sig på et absolut tvivlende standpunkt lige overfor mulige fremskridt,
der kunde göre det elektriske lys til en farligere medbejler for sine
kolleger og da navnlig gassen, end det for tiden må anses for at
være. Ingen kan jo vide, hvad fremtiden bærer i sit skod; man
tænke blot på århundredets store opfindelser, som vi måske ere op
fødte med og derfor betragte som höjst naturlige, medens vore for
fædre vilde have anset det som et sikkert tegn på en betænkelig
mental tilstand, når man var kommen til dem med slige forslag. Som
sagerne nu stå, har det elektriske lys, lige så vel som gassen, som
petroleum, olje o. s. v., en bestemt plads at udfylde ved siden af
disse; det har sine særlige egenskaber, som göre, at man i mange
253
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
