Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOKDISK TIDSKRIFT.
Manden og ormen.
I sit ”vorwort” (s. 3, anmerkning) meddeler Schmidt uddrag af et
æventyr, der i Athen flere gange særskilt er udgivet som folkebog.
Det er æventyret om manden og ormen, til hvilket man har flere Hel
lenske varianter 1). Gangen er fölgende: En mand redder en orm fra
at brænde op. Til tak vil ormen bide ham, men går dog til slut
ind på at underkaste sig en andens voldgift. Efter hverandre afsiger
så en hest, et æsel og en ko sin dom, men alles kjendelse går manden
imod. Tilsidst kommer ræven; den frelser manden ved en list, efterat
han först har lovet den fem kyllinger og en hane. Men i steden for
höusene putter manden en jagthund i sækken og lönner således ræ
vens hjelp.
Dette vidt udbredte æventyr, der danner grundlaget for en af
Æsops fabler, og som også kan eftervises i Indien, svarer næsten fuld
stændig til et Norsk, som er meddelt af Asbjörnsen i N. F. II 2) (nr
35): ” Verden lönner ikke anderledes.” I steden for fra ild reddes dragen
her fra at sulte ihjel under en helle. Til opmænd vælges först en
hund, derpå en hest og tilsidst en ræv. Som lön for hjelpen giver
manden ræven lov til at komme ind i hönsehuset hans; men her får
kjærringen og tjenestgjenten se den og slår den næsten ihjel, för den
kan slippe ud. En anden Norsk version er given i Yangs Gamla regio
å rispo ifrå Valdris (s. 57); denne redaktion, som bærer tittelen ” Um
kvitö staven”, stemmer iet par enkeltheder nærmere med den Hellen
ske saguform, medens den i andre henseender står fjernere. Manden
hjelper ormen ud af en myretue ved at stikke sin stav bort til den.
Da ormen så vil stikke ham, skyder han sagen ind under andres af
gjörelse. Hesten og koen giver ormen ret; men ræven hjelper manden
ud af kniben ved en list. Til lön vil den bare have gjengjæld, når
den selv kommer i nöd. Da den så en dag flygter for skytteren,
skjuler manden den i en plogfure. På skytterens spørgsmål, om han
ikke har set en ræv, svarer han ”Nej”, men peger bort på furen. Men
da jægeren ikke lægger merke hertil, frelser ræven livet. Denne Vangs
opskrift er også meddelt i Bin sogebundel (s. 1). Som det vil ses,
afviger begge disse æventyrs slutning fra den Græske; i en beretning
hos Asbjörnsen og Jörg. Moe, ” Vel gjort og ilde lønnet” (N. F. I, ur
47), der efter sin grundtanke hænger sammen med de nævnte æventyr,
men hvis indklædning er forskjellig, gjenfindes imidlertid den Hel-
’) For varianternes vedkommende henviser jeg en gang for alle til Schmidts
”Anmerkungen”, hvor de omhyggelig citeres, og hvor der også hvad beslegtede tra
ditioner hos fremmede folk angår oftere henvises til Reinhold Köhlers sammenstil
linger i Laura Gonzenbachs Sicilianische marchen. Et efterslæt hertil har Köhlcr givet
i sin anmeldelse af Schmidts verk i Jenaische literaturzeitung for 1878, artikel 298.
2) Asbjörnsen og Jörg. Moe, Norske folkeæventyr, betegnes som N. F. I. og As
björnson, Norske folkeæventyr, ny samling, som N. F. 11. Ved begge menes sidste ud
gave, hvor ikke anderledes udtrykkelig er anfört.
260
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
