Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HELLENSKE OG NORSKE EOLKETRADITIONER.
lenske versions fortælling om jagthundene, som puttes i sækken og
slippes lös på ræven.
1. Die faulenzerin,
samlingens förste æventyr, beretter om en ung pige, som var så
doven, at hun undlod at arbejde på sit udstyr lige til natten, för
brylluppet skulde stå. Da stod der pludselig tre kvinder for hende.
Den ene var væverske; hendes arbejd nödte hende til at vende sig
snart til höjre og snart til venstre, ”og så måtte næsen fölge med”,
derfor var den bleven så stor, at den hang lige ned til föddernc.
Den andens gjerning var at sy, og fordi hun stadig måtte væde
fingeren på underlæben, havde denne nåt en lignende længde. Den
tredje var binderske; hun havde en bagdel, som var större end hele
kroppen, og den havde hun fåt, fordi hun stadig måtte sidde og
gnide på én plet. Disse tre udforte arbejdet for pigen, og til lön
forlangte de kun at indbydes til brylluppet. Da så brudgommen fik
se dem og hörte, hvorledes de var bievne så vanskabte, lovede han,
at hans brud aldrig skulde arbejde.
Til dette æventyr svarer ganske vort ”De tre mostre” (N. F. I,
nr. 13); kun begyndelsen er lidt afvigende. I en variant til dette
Norske fra Åserall (N. F, I, 2 udg., s. 408) er det tre vætter, som
hjelper gjenten med arbejdet. Den ene af disse gamle koner kalder
sig Lippesia, fordi hun er så sidlæbet, den anden, som har cu bred
og brukken lænd, Launchrækka og den tredje Skjelauga på grund af
sine skjclende öjne. Sammenholder man hermed de benævnelser,
under hvilke disse hjelpende kvinder fremtræder i det græske æven
tyr, Mytu, Tsachilu og Kolu (af næse, /eiAoc, hebe, og xioXog,
bagdel), vil man se, at overensstemmelsen endog strækker sig til
navnene; endnu nærmere den sidste benævnelse står det Svenske
navn, Sturgumpamor (H.-Cavallius och Stephens, Svenska folksagor
och äfventyr, s. 174).
”Die faulenzerin” har bevaret cu mytisk reminiscens, som i flere
end én henseende er interessant. Idet de tre kvinder siger til pigen:
”Vi har bestemt dig din skjæbne —”, giver de sig til kjendc som
moirer, og med dette navn betegnes de også i fortællingen. Troen
på moirerne som hjelpende magter lever et kraftigt liv på mange
steder i Hellas. Man fortæller således t. eks. om dem, at ved natte
tider fejer, pudser og ordner de alt i huset, så at husmoderen, når
hun om morgenen står op, finder alt færdigt og i orden. Især tror
man dog, det er spindnings- og vævningsarbejder, de holder af 1 ).
’) Det samme heder det også om neraiderne, med hvem moirerne i det hele har
ikke så ganske lidet tilfælles. Den Nygræske folketros neraider svarer nøjagtig til
den Hellenske mytologis nymfer (indbefatter altså såvel de egentlige neraider, som
najaderne, dryaderne og oreadernc). Når man mindes, at Baxo for at betegne skjæbne-
261
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
