Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
fremgår af det, som videre berettes om dem; det heder nemlig, at
de to ældste begavede det nyfödte barn med alt godt, medens den
yngste, af vrede over en forsømmelse fra hertugindens side, föjede
en indskrænkende bestemmelse til sine söstres gaver. Den samme
forestilling kommer undertiden til syne i Tysk folketro. Der fortælles
således hos Henne- Am Rhyn (Deutsche volkssagen), at Badens sund
hedskilder og navnlig st. Verenabad i gamle dage stod under be
skyttelse af tre hvide kvinder, som af folket kaldtes ”die drei Mareien.”
Nu til dags bruges vistnok Verenabadet af alle slags fattige syge;
men især besöges det, om end i al hemmelighed, af unge haner, som
ikke kan fode. Marias navn er her overfort på de tre norner, ligesom
hun overhovedet trådte i steden for alle hedenskabets kvindelige gud
domme !). Ifölge Tyskernes sagn er nornerne også undertiden lige
som de Græske raoirer til stede i bryllupper, eller de fremtræder
som en slags jordemødre, der hjelper fodende kvinder. I sine Baicrische
sagen und branche meddeler Panzer et sagn om tre söstre fra slottet
Botenlauben ved Kissingen i Unterfranken. Disse söstre deltager i
bryllupper og begravelser; men især indfinder de sig ved barselsgilder,
hvor de to begaver barnet, medens den tredje altid viser sig fiendsk
imod det. Sammenhængen med er klar; til over
flod fremtræder sösterne også som valkyrjer; ’der fortælles nemlig om
dem, at de drager i strid til hest og udretter mer end heltene. Også
et andet af Panzers sagn fortjener at anföres. I landsbyen Schildturn
i Niederbaicrn findes en kirke, som er indviet til tre jomfruer af den
hellige Ursulas fölge, Ainbeth, Barbcth og Willbeth. Til disse helge
ner vender folket sig i al nöd; men specielt tror man at dé yder
ufrugtbare eller fodende kvinder sin hjelp og bistand. Simrock har i
sin Deutsche raytologic påvist disse hellige jomfruers enhed med
nornerne. Endelig fortæller . Schönwerth (Aus der Obcrpfalz, sitten
u. sagen), at jættekvinder hjelper modrene, når de skal fode. Ved
Böhmerwald kommer således Mordionkonen og står dem bi. Iden
titeten med nornerne fremgår af, hvad der ovenfor er sagt om disses
overgang til jættekvinder 2).
Vender vi os nu mod oldtiden, vil vi finde, at slige forestillinger
om nornerne også da var rådende. I Fåvncsmål v. 12 (og parallel
stedet i Volsungasagaens kap. 18) spörger Sigurd den döende Eåvnc:
”hvilke er de norner, som hjelper i nöd og forlöser modre med sort
ner f” Og i Sigrdrivumål v. 14 (9) der ligeledes er indtaget i sagaen
om Volsungerne (kap. 20), heder det, at den, som skal forlöse fodende
kvinder, må kjende hjelperuner og bede om ”dugende disers” bistand.
Diser må her, efter alle fortolkere, tages enstydigt med norner, lige
som nornerne overhovedet under udførelsen af den sin gjerning, der
’) Se NorJi, Mytologie der volkssagen s. 888.
2) Smign. J. E. Nielsen, Sögnir frå Hallingdal, s. 41.
264
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
