Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HELLENSKE OG NORSKE FOLKETRADITIONER.
kjærc, må nemlig betragtes som nornernes gjengangere. Dette frem
går af deres parallele stilling til de Romanske folkeslags féer, pareer
nes stedfortrædere, i hvis virksomhed ligeledes det hjelpende og be
skyttende element, der især kommer til syne i deres forhold til elskende,
er absolut forherskende, medens det fra först af mest fremtrædende
drag, det skjæbnebestemmende, lidt efter lidt har skjult sig. Spor til
en lignende udvikling kan også påvises i vore æventyr for disse
gamle koners vedkommende. Således peger de gaver, som de oftest
skjænker den (forladte) elskende, der er dragen ud for at opsöge sin
kjære, klart og tydelig hen mod skjæbnegudinderne. I det æventyr,
jeg har henvist til (N. F. I, nr. 41), består denne skjænk i et guld
æble, et guldhespetræ og en guldrok. De sidste ting gjenkjendes let
som nornernes emblemer; i steden for den förste har andre beret
ninger en garnvinde, et nöste eller en fuldspunden sneide alle
gjenstande, der ligeledes viser hen til de skjæbnespindende’) gudinder.
Dernæst er det opmerksomheden værd, at ligesom den nævnte Ase
rallske variant fremstiller nornerne som vætter, således gjör oftere den
samme opfatning sig gjældende af disse tre gamle koner, idet folke
troen betragter dem enten som vætter eller som gyvrer; en lignende
tendens fremtræder også i fésagnene især i de Franske —, hvor
féerne tidt synker ned til jættekvinder eller i al fæld tillægges en
virksomhed, der ellers er disse ejendommelig. Endelig er det et
fælles kjendemerke både for de Gammel- og Nyhellenske moirer, for
pareerne, nornerne, féerne og disse æventyrets koner, at de oftest
fremtræder som et tresösterpar, men derhos snart mangedobler sig, snart
igen smelter sammen til én. Også til den anden side af nornernes
beskyttende virksomhed deres bistand i fodselsstunden, turde der kunne
påvises spor for vort folks vedkommende. Jeg tænker på den al
mindelige skik at sende, ”barselsgröd” til barselkonerne. Det Færoiske
navn ”nornagreytur” viser, at denne gröd fra först har været fremsat
for nornerne, enten som tak fra moderen for hjelp i födselstimen,
eller også kanhænde som et slags bestikkelsesmiddel til at stemme
skjæbnegudinderne venlige mod det nyfödte barn, hvis lod de skulde
fastsætte 2). På Island betragtes nornerne til dels som magter, der
gjör den gifte kvinde til moder. Således fremstilles de f. eks. i
æventyret om Mærjioll (Amason, pjoösög. ok æfintvri 11, s. 424), hvor
der fortælles, at en hertuginde, som ingen börn fik i sit egteskab,
en dag mödte tre höjvoksne, sortklædte kvinder, der kaldte sig bld
kåpur. Disse kjendte hendes sorg, og gav hende et råd derfor; ved
at fölge det vilde hun få börn. Blåkåpurnes identitet med nornerne
’) At man ikke blot tænkte sig nornerne vævende, men også spindende, viser f.
eks. YolundarkviSa’s beretning om valkyrjerne (prosaindleduingen og v. 1). Jvfr.
Grimm D. M. 4 ausg. I, s. 353.
2) Jvfr. Fritzner, Lappernes hedenskab og trolldomskunst. Norsk hist. tidskr. IV,
s. 155 fg.
263
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
