Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordisk Tidskrift. 1879.
HELLENSKE OG NORSKE FOLKETRADITIONER.
Af træk, som det Hellenske æventyr har fælles med andre Norske
traditioner, skal jeg fremhæve enkelte. Fortællingen om tjeneste
pigen, som så billedet i vandet og trode, det var hun, som var så
vakker, findes foruden i ”Tre citroner” også i ”Jomfru Maria
som gudmoder” (N. F. I, nr. 8) og, afændret, i en variant til ”De
tolv vildænder” (N. F. I, 2 udg., s. 439). Den vidt udbredte fore
stilling om en kys, som bringer glemsel, forekommer i en Ringeriksk
variant til ”Mesterraö” (N. F. I, 2 udg. s. 477). Tanken fremtræder
også under andre former; i det nævnte æventyrs hovedfortælling (N.
F. I, nr. 46) vækkes således glemsel ved en hilsen eller ved spisning,
og i ”Prins Hedvig og stolt Valborg” (Janson, Folkeæventyr, nr. 5)
omtales en glemselsbringende dug, som minder om den i Vatsdöla
sagaen (kap. 44) skildrede stav, der ved beröring både kunde bevirke
glemsel og igjen vække erindringen til live. Hyppigst kommer idéen
hos os til syne i troen på en glemselsJn’Æ; således i en anden, Få
bergsk, variant til ”Mestermö” (2 udg. s. 479), og for vore folkevisers
del t. eks. i nr. XLIV og nr. XLV hos Landstad. I vor oldlitteratur
moder vi denne forestilling særdeles ofte; det andet Eddakvæde om
Gudrun fortæller udforlig (v. 21 24), hvorledes hun af Grimhild
modtager et gleraselshorn, der skal udslette mindet om Sigurd Fåvnes
bane af hendes erindring; lignende skildringer forekommer f. eks. i
Volsungasagaens kap. 26, 28 og 32. Draget om den falske dron
ning, som lægger sig syg og siger, at hun ikke kan blive frisk, for
end man opfylder et forlangende, som hun mener skal bringe med
bejlersken döden, gjenfindes noget afændret i ”Kari Træstak” og i
”Det blå båndet” (N. F. I, nr. 19 og nr. 58). Den übevidste afsigelse af
dommen over sig selv, som det Græske æventyr tillægger låmnissen,
forekommer i ”Krambodgutten med gammelostlasten” (N. F. 11, nr.
39), i ”Riddaren i bjöduahame” (Vang, Gamla segner frå Valdres,
utgj. av I. E. Nielsen, I, s. 62), samt i ”Jomfru Gyltrom” (Janson, Folke
æventyr, ur 1) og ”De tolv vildænder” (N. F. I, ur. 33). De to sidste
æventyr og "Mestermö” (N. F. I, nr. 46) har tillige straffen at slides i
stykker mellem heste en dödsmåde, som også vor oldlitteratur
kjender, således Karlamagnus saga VIII, kap. 41; en lignende døds
straf at trampes ihjel under vilde heste forekommer i den
yngre Eddas Skåldskaparmål, kap. 42, i Volsungasagaens kap. 40 og
hos Saxo grammaticus i hans ottende bog.
Et af de mærkværdigste drag i det Hellenske æventyr er uden
tvivl det, som beretter årsagen til jomfruens forvandling til en citron.
Det var moirernes dom, som bevirkede det. Ved hendes födsel kom
de og forkyndte, at hun skulde blive den bedste og skjönneste kvinde
i hele verden. Men da de ved sin bortgang steg ned af trappen,
snublede og faldt den ældste raoira. Fortrydelige herover vendte de
tilbage og sagde, at deres förste bestemmelse skulde vistnok stå ved
269
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
