Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
en kurv fuld af roser til kongssönnen. Da denne fandt sin ring
iblandt blomsterne, besögte han den gamle og traf dér sin elskede.
Og så blev lamnissen slidt i stykker mellem lire heste, og jomfruen
blev prinsens gemalinde.
I N. F. II findes det Norske sidestykke til dette æventyr under
navnet ”Tre citroner” (nr. 6). Som de væsentligste afvigelser fra
den Hellenske tradition kan rnerkes: först den humoristiske indled
ning om de tre brödre, som får tjeneste i kongsgården, og den heraf
fölgende ejendommelighed, at den ene af brödrene på de to andres
råd sendes ud med det formål at skaffe ”den vakreste prinsesse i
tolv kongeriger” til sin herre; dernæst har vor beretning i steden
for den munk, som vejleder kongssönnen i det Hellenske æventyr,
en gammel kjærring, med hvem Tyrihans (den udsendte tjener)
deler sin mad, og som derfor til tak lader ham finde en pibe, ved
hjelp af hvilken han når sit mål; fremdeles adskiller vor tradition
sig fra Hellenernes deri, at det ikke er tre citroner, han finder, men
tre kongsdötre, som först ved synet af ham forvandles til citroner;
og endelig er det kongens egen kokkegjente, som dræber prinsessen
og kryber op i træet i hendes sted ’). Denne Norske redaktion
bærer imidlertid merker, som synes at gjöre dens hjemlige egthed
tvivlsom. Således er jo æventyrets hovedpunkt, citronerne og hvad
der fortælles om dem, en ganske fremmed forestilling, som biir dob
belt påfaldende, når man ser, at udenlandske paralleler til dels har
æbler i steden for citroner. Når hertil lægges, at denne opskrift, der
er den eneste, som hidtil kjendes fra vort land, ikke er öst af den
reneste kilde den er meddelt af en kurvekone i Kristiania —, sy
nes der at være sandsynlighed for, at beretningen er af udenlandsk
oprindelse eller i al fald har været udsat for stærk påvirkning af
fremmede paralleler. På den anden side gives der også drag, som
vistnok har hjemlig oprindelighed. Dette er tilfældet med de to først
nævnte afvigelser fra det Hellenske æventyr. Måske gjælder det også
den ejendommelighed, at den Græske traditions rosenbusk hos os
fremtræder som en lind; såfremt denne forskjel ikke er at betragte
som en ren tilfældighed, vil den yde vor versions hjemlighed en in
teressant stötte, thi linden anses af den Nordiske folketro for et
helligt træ 2).
’) Om dutte drags forekomst i en Zakynthisk variant udtaler Schmidt sig således:
”Wenn hier die schwarze sklavin, die sich fiir des prinzen braut ausgibt, aus dem schlosse
seiner eltern selbst ist, so kan dass nur entstellung spjn”. Jeg tror neppe, denne
påstand er rigtig. Ethvert lands traditioner frembyder en masse analoge eksempler, i
hvilke en höjere dannelse vilde se modsigelser. Men disse drag forekommer mig netop
væsentlig at hore med til æventyrets karakter; de betegner dets reflektionsfri umiddel
barhed, der forfølger sit mål uden at gyse tilbage for en usandsynlighed eller en mod
sigelse.
2) Se Afzelius och Geijer, Svenska folkvisor, 111, nr. 87, anmårkn.; Geijer, Saral.
skr. I, 3, s. 381. Jvfr. også Landstad, Norske folkeviser, nr. LXXIX.
268
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
