Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’) Kap. 1 fgg. (Fornald. sög. 11, s, 198 fg.).
HELLENSKE OG NORSKE FOLKBTRADITIONER.
7. Die herrin uher erde und meer
har intet Norsk sidestykke, og stemmer, hvad de enkelte drag angår,
kun i mindre væsentlige ting med vore traditioner.
Ligesom helten i det Hellenske æventyr kommer i besiddelse af
et billede af ”herskerinden over jord og hav”, hvis strålende skjönhed
aldeles fortryller ham, så at han straks drager ud for at opsöge hende,
således fortælles der i ”Buskebruden” (N. F. I, nr. 55), at kongen fik
se et skilderi af en ung jomfru, som han syntes var så dejlig, at han
blev stående som fjettret og ikke kunde röre sig af flekken, og da
han havde hört, hvem det var, sendte han efter hende på flyvende
timen og bad dem endelig ikke være længe om vejen. Endnu nær
mere står fortællingen i ”Guldslottet som hang i luften” (N. F. 11, nr.
12) og i ”Oskelabbcn og asnet” (Ein sogebundel, s. 35), der begge
stemmer overens med den Græske tradition også deri, at helten hos
en gammel kone söger råd og vejledning til den forestående rejse.
Buen, med hvilken kongssönnen rammer alt, han sigter på, kan
jævnfores med Vcslefriks bösse, som er slig, at den træfler ethvert
mål, om det er aldrig så langt borte (N. F. 11, nr. 37). 1 Ans saga
bogsveigis fortælles der, at An ejede cu bue, med hvilken han traf
alt, han skjöd på 1).
Den interessauteste del af æventyret er slutnigen. Den fortæller,
at ”herskerinden over jord og hav”, af vrede mod sin mand, böd
vandene oversvomme hele jorden, så at alle mennesker druknede,
medens hun selv svævede i luften. Siden steg hun atter ned på jor
den, hvor hun skabte nye mennesker ved at udså stene. Denne
fortælling er et gjennembrud af det Oldgræske sagn om Dcvkalion,
om hvem det heder, at han og hans hustru Pyrrha var de eneste men
nesker, der reddedes fra den store vandflom, som guderne lod komme
over jorden; da de siden på oraklets befaling kastede stene bag sig,
opstod der af Devkalions stene mænd og af Pyrrhas kvinder (Preller,
G. M. 3 aufl. 1, s. 65 fgg.). Tanken om en sådan oversvømmelse er
fælles for næsten alle folkeslag. Også vor mytologi kjendcr den, men
har iklædt den en mere ejendommelig form, når den beretter, at del
af den dræbte jotun Tines legem randt så meget blod, at hele rim
tussernes æt druknede på én nær, jotnen Bcrgclme, som reddede sig
og sin kone på en udhulet stok (Snorra-Bdda, Gylfag,, kap. 7). 1
Gylfaginning kap. 6 meddeles en myte, der svarer til den anden del
af Devkalionsagnct, fortællingen om hvorledes der opstod mennesker
af stene. Det heder nemlig, at da koen Audhumbla slikkede de
islagte saltstene, kom der den förste dags aften menneskehår frem af
stenene, den anden dag et mandchoved, og den tredje dag stod der
277
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
