Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
en hel mand, som hedte Bure. En bcslcgtct forestilling turde måske
findes i en Norsk folketro, som siger, at ”slår man på jorden, slår
man med det samme sin moder, og slår man på sten, slår man sin
fader”, hvorfor også hörn advares mod at gjöre dette 1). Svend
Grundtvig har i en interessant udgreiding jævnfort denne tro med et
udtryk i Volsungasagaens kap. 42, hvor der fortælles, at da Gudrun
eggede sine to sönner til at tage hævn for søsterens drab, advarede
hun dem mod at ’’sketya grjoti” (skade sten) og sagde, at det vilde
blive dem til skade, hvis de ikke adlöd hende. På vejen dræbte
brödrene sin halvbroder Erp, og nogen anden forseelse berettes ikke
om dem. Da de nu selv söger årsagen til sine senere ulykke i denne
bröde, og da sagaen siger, at ”deri havde de brudt sin moders bud,
at de havde grjoti skatt”, synes det altså, som de ved at dræbe halv
broderen havde overtrådt forbudet raot at ”skeöja grjoti”. Sammen
holder nran hermed den nævnte folketro, kunde man vel, som Grundt
vig siger, opfatte brödrenes drab på Erp, halvbroderen af den samme
fader, men af en anden moder, som en forsyndelse mod faderen 2).
Både folketroen og udtrykket ”skeöja grjoti” synes at måtte have sit
udspring fra en myte om menneskets eller måske rettere mandkjönnets
oprindelse af sten. For den Nordiske oldtros vedkommende foreligger
en sådan myte kun om Bure, gudernes ætfader. Når jeg formoder,
at dette sagn oprindelig har har dannet en parallel til myten om
Ask og Embla og altså udledet menneskenes oprindelse fra sten, lige
som denne udleder den fra trær, mener jeg at finde en stötte herfor
i den omstændighed, at uagtet Bure et enkelt sted fremtræder som
gudernes stamfader, fremstilles han dog aldrig selv som gud, men
synes meget mer betragtet som det förste menneske 3); dernæst
gjör jeg opmerksom på den antydning, som synes at ligge i mands
navnene Gryting, Hall, Steinn med deres sammensætninger, samt
minder om et beslegtet Tysk sagn, der lader den förste Sakserkonge,
Aschaues, vokse frem af sten 4). Begge disse forestillinger om men
neskets oprindelse, af sten og af træ, forekommer jævnsides hos mange
folkeslag. For Tyskernes vedkommende har Grimm givet flere eks
empler herpå i den tredje del af sin mytologi (s. 162 fg.). Frå den
Plellcnskc oldtid er det tilstrækkeligt at pege på Devkalionmytens
modstykke, Hcsiods beretning om den tredje mcnncskcslegts skabelse
af asketrær fEgya 147). Med myten om Bures gradvise fremvækst
af sten jævnfører jeg også et enestående træk fra en enkelt cyklus
af vore folketraditioner. I ”Jomfru Solia” (Janson, Folkcæventyr, nr.
’) Storåker, Overtro og sagn i Lister og Mandals amt, ”Folkevennen” XI, s. 453,
nr 258.
2) Grundtvig, Sæmnndar Edda hins frcOa. 2 ndg. 1874, s. 250.
3 ) Jvfr. Grimm, D. M. 4 ausg. I, s. 289.
4) D. M. I, s. 474. Sakserne selv har sit navn af sahs, sten, og kaldes kicsclinge,
petrioli. vH > y
278
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
