Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
‘) Storåker, anf. st.
HELLENSKE OG NORSKE EOLKETRADITIONER.
Jeg indrømmer denne indvendings vegt, ligesom jeg i det hele ikke
tör udgive min sammenstilling af æventyrdraget og den mytiske fore
stilling for andet end en hypotese; men jeg gjör opmerksom på et
par omstændigheder, som kan tyde på en vakling i forestillingen om
kjöuncnes forskjellige oprindelse. Hovedfortællingen, ”De tre prin
sesser i Hvittenland”, lader jomfruerne stå i jord, ligesom en af de
Telcmarkiske varianter ikke nævner noget stof, men blot siger, at de
var ”nesekkte”. Dernæst vakler den nævnte variant til folketroen selv;
der siges nemlig også omvendt, at når man slår på jorden, viser man
sin fader, og når man slår på sten, viser man sin moder til helvede *).
9. Prinz Krebs.
En fisker fangede engang en guldkrebs, som han beholdt hos sig
og satte stor pris på. Efter en tids forlob sendte krebsen fiskerkonen
afsted til kongen for at hede om hans yngste datter. Kongen lovede
det, dersom krebsen kunde opfylde fölgende betingelser: Först skulde
der foran kongsgården på en eneste nat rejses en mur, höjere end
slotstårnet, og på den skulde alle verdens blomster skyde op; dernæst
skulde der, ligeledes i löbct af én uat, vokse frem en have med tre
kilder, af hvilke den ene skulde flyde med guld, den anden med dia
manter og den tredje med brillanter. Da begge opgaver lykkelig var
udförte ved hjelp af en gylden vånd, med hvilken fiskerkonen efter
krebsens befaling slog på jorden, blev brylluppet holdt med stor
pragt. Om aftenen betrode krebsen sin brud, at han var en forhekset
kongsson, som blot om natten kunde vise sig i menneskeskikkelse,
men om dagen måtte være enten krebs eller örn. Kongen og dron
ningen var imidlertid meget ilde tilfreds med at have fåt en krebs til
svigerson; efter en tids forlob foranstaltede derfor kongen på sin ge
malindes tilskyndelse en turnering, til hvilken han indbod alle verdens
prinser, og den af dem, som datteren syntes om, skulde hun have til
mand. Prins Krebs deltog også i turneringen, efterat han havde ad
varet sin kone mod at åbenbare, hvem han var, og da han under
kampen red forbi det vindu, hvor hun sad, tilkastede han hende et
solvæble. Ved den næste turnering gik det ligedan; prinsen red igjen
forbi sin hustru og kastede denne gang et guldæble til hende. Fordi
kongsdatteren heller ikke nu opmuntrede ham, gav dronningen hende
i sin vrede en örefigen og sagde: ”Liker du ikke ham heller, din tosse!”
Og da datteren forskrækket svarede: ”Men det er jo krebsen!” skyndte
moderen sig ind i hendes værelse, tog krebsehammen og kastede den
på ilden. Kongsdatteren græd og bar sig; men det hjalp ikke, prins
Krebs var og blev borte. En tid efter fandt en gammel mand ved
et tilfælde en trappe, som förte dybt ned under jorden. Ved at fölge
281
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
