Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’) Storåker, anförte sted.
2) Se f. eks. Segner frå bygdom I, s. IV; 11, s. 21 og 22.
NORDISK TIDSKRIFT.
siger, at jomfruerne var nedsænkede, men de tilføjer, at gutten for at
redde dem matte lide ondt af troli. Hovcdfortællingeu endelig beretter
ligetil, at tre troil havde sænket dem ned i jorden, og at den, som skulde
frelse dem, i tre uætter måtte lade trollene gjöre med barn, hvad de
vilde. Her er øjensynlig en udvikling til stede henimod den sidste
beretning. Denne er nemlig for påfaldende til at kunne være oprin
delig. Trollene tager vistnok særdeles hyppig mennesker ind i sin
bolig i fjeldet, men der gives intet eksempel på, at de har sænket
nogen ned i sten eller jord. Og uår jeg udstrækker udviklingen vi
dere, idet jeg antager nedsænkningen for et senere tilkommet træk,
der blot har til hensigt at forklare jomfruernes væren i sten, tror jeg
at stöttes i denne opfatning af flere ting. For det förste fortæller
ikke æventyret om nedsænkningen, denne nævnes bare i forbigående
af jomfruerne som forklaring på, at de ståristen eller jord. Dernæst
tör man se et fingerpeg i samme retning i den omstændighed, at tiden
for deres nedsænkning skydes så langt tilbage som mulig; således si
ger i den anden Telemarkiske pendant en af jomfruerne til gutten:
”Nå har me ’kje sett folk på sju hundre år!” Endelig peger jeg på va
rianten fra Hardanger, som ikke kjender noget til nedsænkningen.
Overhovedet måtte jo den mytiske forestilling om et menneske, som
er i sten og kommer frem af sten, synes så besynderlig, at den nöd
vendig trængte en forklaring, når det oprindelige begreb om en ska
belse var tabt, og denne idé er jo allerede afsvækket i Buresmyten,
der blot skildrer en fremvækst af sten, ingen ligefrem skabelsesakt.
Denne forklaring turde have sammenhæng med sagnene om nedmaning,
hvis ejendommeligste drag netop er nedsænkningen i jord eller sten.
Et andet henpeg på en forbindelse med disse sagn giver den Har
dangerske version, når den lader jomfruerne frelses ved ”læsning”, et
teknisk udtryk for maning. Og når der i en variant til den foran
nævnte folketro ’) siges, at ”slår en på jorden med en kjæp, viser han
sin moder til helvede, men slår han derimod på sten, viser han sin
fader til helvede”, da synes her at finde en flersidig forbindelse
sted mellem nedmaningssagnene og myten om det förste menneskes
oprindelse af sten eller jord. Dette tör måske have sin grund deri,
at disse sagn fra först af er opståede som en parallel til myten. For
denne antagelse synes flere omstændigheder at tale; jeg nævner imid
lertid blot, at de samme tre trin, gjennem hvilke fremvæksten sker i
myten og i æventyret, også gjör sig gjældende ved nedmaningen 2).
Endnu står der et enkelt punkt tilbage. Æventyret fortæller, at jom
fruen kom frem af sten, i steden for hvad man efter udviklingen
om folketroen og ”skeöja grjoti” skulde væntc - af jord; dér syntes
jo stenen betragtet som det stof, af hvilket blot manden fremstod.
280
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
