Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. A. F.
LITERATURÖFVERSIKT.
J. O. OPEL, Der iiiedersäclisiscli dänisclie Krieg. 2:det bind, Magdebm-g 1878.
Kristian den fjærde’s deltagelse i trediveårs-krigen i tiden fra 1625 til
1629 har i tredobbelt henseende sin store betydning. Den betegner for Eu
ropas almindelige vedkommende det første forsøg af en protestantisk magt,
der vel var knyttet til Tyskland, men dog havde sit tyngdepunkt udenfor
dette rige, på at inblande sig i den allerede langvarige indre tyske konflikt;
den er, om man vil, det første aktive svar på Spaniens forbund af 1619 med
kejseren, der i så höj grad havde givet striden dens omfattende og betyd
ningsfulde karakter. Den åbenbarer dernæst, hvad Tyskland angår, det pro
testantiske partis uhyre svaghed, samtidig med, at den ved at holde kampen
gående og ved at tilspidse modsætningerne åbner vejen for genoprejsningen.
Og ser man endelig hen til Norden, er krigen det vendepunkt, hvormed en
hel række for Danmark ulykkelige krige begynde, og hvormed den danske
statsbygnings mangler udad til og indad til træde tydelig frem. Foran den
ligger Knærød-freden, umiddelbar efter den Brömsebro freden. Foran den ligger
Danmarks, efter den Sverigs overmagt og storraagtsstilling i Norden; foran
den ligger et forholdsvis kraftigt og forholdsvis enigt Danmark, efter den et
svækket og uenigt Danmark.
Opel’s værk, der er den første samlede bearbejdelse i den nyere litteratur
af hele denne periode, behandler i det foreliggende 2:det bind tiden fra 1624
til 1626, fra Kristian af Braunschweig’s nederlag ved Stadtlohn til slaget ved
Lutter am Barenberg og Ernst af Mansfeld’s død. Forf. har væsenlig fæstet
sit blik på krigens karakter og betydning som tysk krig. Her er hans styrke;
ingen har som han gjort os bekendt med forholdene i den tyske protestantiske
verden, særlig indenfor den nedersachsiske kreds, og anskueliggjort dennes
opløsningstilstand, hvad enten man ser hen til fyrstehusene eller til stæderne.
Flittige arkivstudier have beriget hans bog med betydeligt nyt stof, og med
den tryckte litteratur er forf. fuldkommen fortrolig. Hvad de almindelige po
litiske forhold i Europa angår, har forf. öjet fuldt åbent for deres betydning,
og han forøger også her i mangt og meget vore kundskaber ved i detailler
at vise os den protestantiske og mod Habsburg fjendlige del af Europas
magters bestræbelser for at redde de evangeliske og kejserens modstandere i
Tyskland. Dog savner hans fremstilling på dette område undertiden tilstræk
kelig klarhed, og der er ofte ikke forskel nok på det lys, der falder over vig
tige, og det, der falder over uvigtige tildragelser. For forståelsen af selve
Kristian IV’s politik har værket större betydning med hensyn til kongens stil
ling för krigen end ved selve overgangen til den aktive kamp. Opel’s frem
stilling af kongens virkelige neutralitetsperiode vil vistnok i det væsenlige stå
sin prøve for en senere forskning; anderledes er det med selve den situation
og de bevæggrunde, der føre ham ind i krigen. Forf. bunder her for meget i
Nedersaschsen, for lidet i Norden; han overser for meget de forskellige hen
syn, som Kristian IV, i egenskab, ikke af hertug af Holsten, men af konge
af Danmark, tog til Sverig og Generalstaterna. Langt heldigere er Opel, når
han viser, hvor svag den grund var, på hvilken Kristian 1Y byggede, ved at
stole på kraftig hjælp fra sine forbundsfæller i den nedersachsiske kreds.
Hvad der i höj grad er en ros for Opel’s bog, og hvad der selv med
dens forskellige mangler lader den rage op imellem den nyere literatur om
trediveårs-krigen, er dens upartiskhed og sjældne ro i bedømmelsen af de stri
dige partier. Ved denne egenskab, ved dens omhyggelige forskning og ved
dens rige nye stof vil den stedse hævde sig en anset plads og vil være værdig
till påskönnelse og tak også indenfor Norden.
303
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>