Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
skove, som følge af bøgens sejr over egen, og en del er allerede lien
falden til hede, medens mange andre skovparticr ere truede.
Hvad kan nu være årsagen til den sidstnævnte betydningsfulde
forandring i disse egnes karakter? Fænomenet er vel ikke undgået
forstmandens opmærksomhed; men for så vidt man har forsøgt en
forklaring af det, har denne henpeget til muligheden af temmelig
dunkle og ad andre veje upåviselige forandringer i landets klima o.
dsl. Forinden vi ty til denne forklaring, der kun kan støttes af gis
ninger, ville vi dog forsøge, om man ikke ved et nærmere studium
af selve fænomenet kunde göre iagttagelser, der ledede tydningen i en
retning, i hvilken man kunde have fastere fod for sine slutninger.
Det i naturhistorisk henseende mest påfaldende forekommer mig
at være den sikre, af alle erfarne forstmænd bekræftede kendsgerning,
at de unge bøge på de anførte steder ikke kunne gro, uagtet moder
træerne, efter deres hele skikkelse at domme, ere skudte frem med
frodighed og i tætte klynger. Her haves en sikker iagttagelse, som
kan vælges til udgangspunkt for undersøgelsen. Vi ville se bort fra
de mere begrænsede lokaliteter, hvor løvdækkets bortblæsen fra jord
bunden eller en altfor yppig græsvækst forhindrer de unge bøges trivsel,
og alene betragte sådanne steder, hvor denne tilstand ikke har en
slig let-påviselig årsag.
En undersøgelse af de store skovstrækninger, i hvilke bøgen dør
bort uden at efterlade opvækst, viser snart, at årsagen hertil ikke kan
være forandrede lysforhold i skoven; ti som oftest er ingen som helst
nuancering i beskygningsgraden, der altid udøver en stor indflydelse
på opvækstens udvikling, i stand til at råde bod på ondet. Vi vende
os derfor til jordbunden for at prøve, om der ikke kunde være fore
gået en forandring med denne fra den tid, da egeskovene vare her
skende, til nutiden, da bøgeskovene bedække terrænet. Vi behøve
ikke at beskæftige os med andet end den øverste jordskorpe af c. en
fods tykkelse, altså den såkaldte madjord eller muldjord; ti længere
nå ikke de ganske unge bøges rødder ned; det må åbenbart være
denne, der er forandret, når årsagen overhovedet skal kunne tilskrives
jordbunden.
De første spørgsmål, som vor undersøgelse nu må stræbe at be
svare, ere de: om der på samme sted, på en jordbund af samme mi
neralogiske beskaffenhed kan findes meget betydelige forskelligheder
i det øverste humøse jordlags beskaffenhed, og i så fald: om den ene
af slige former af madjord kan gå over til den anden, og om for
skelligheden udøver nogen indflydelse på vegetationen.
Der er næppe nogen lokalitet, som vil kunne give en klarere be
svarelse af disse spørgsmål, end de såkaldte purkrat på de jyske heder.
348
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
