Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
i hvilken foryngelsen ikke volder vanskelighed, samt mellem moren
på lyngheden og i de bøgeskove, der ikke kunne forynges naturlig.
Den skøre bøgemuld bærer på ethvert punkt mærker af dyre
livet, navnlig af regnormenes virksomhed. Den er så los, at foden,
ved at vandre hen over den, synker i for hvert trin; og graver man
ned i den, så er den ofte i flere fods dybde så fuldstændig bearbejdet
og skør, dens elementer så komplet blandede, og de organiske alfaids
rester således destruerede, som i den bedst gennemgravede havejord.
Regnormene optræde her ofte i store masser, og de hyppige muld
varpeskud røbe allerede, att regnorme-befolkningen er talrig her, da
dens værste fjende, Muldvarpen, har udvalgt sig dette terræn til
tumleplads.
Bøgemoren derimod drager sit seje, faste filttæppe over jorden,
hvis jævne overflade ikke afbrydes af noget muldvarpeskud. Regnorm
ene mangle aldeles, og de øvrige rodende, gravende og søndcr
delende dyr forekomme kun i ringe mængde. Den morklædtc skov
bund er zoologisk talt ligesom den raorklædte hede en ørken,
i hvilken dyrelivets fylde og udvikling er nedstemt til et meget be
skedent trin.
Ved siden af denne ejendommelighed findes tillige ganske til
svarende samraenbindende elementer i bøgemoren til dem, der fore
komme i hedemoren. Et lignende sort og meget varigt svarapevæv
gennemtrænger massen med sit for det blotte öje usynlige nætværk,
og bøgens rødder udvikle sig i moren til et forbavsende tæt filt, lige
som lyngrødderne i hedemoren. Samtidig dø ofte de dybere-gående
rødder af bøgen bort, og de henved tohundred-årige gamle træer blive
derved henviste til at søge deres næring fortrinsvis i morlaget. De
komme stundum til så at sige at stå ovenpå jorden og til alene
at drage næring af deres eget affald, som udgör bøgemorens hoved
bestanddele. Dette undlader ikke at gribe forstyrrende ind i deres
vækst: den bliver langsom, træerne blive toptörre för tiden, og øde
læggelsesværket fremmes således end mere.
Efter det her udviklede tör man antage, at årsagen til den for
andring, der er foregået i lokalitetens ejendommeligheder i løbet af
den sidste trævegetations liv på de steder, hvor bøgen ikke længer
kan forynge sig selv og således uden menneskenes indgriben må hen
falde til hede, er en forandring i den uanselige, næsten usynlige jord
faunas og jordfloras karakter. De to aldeles forskellige typer af jord
bundsdække må ganske i særdeleshed tilskrives alle de småvæsener
af plante- og dyreriget, som bebo jordskorpen, og som på den ene
side sønderdele, blande, skørne og bearbejde jordoverfladen med hele
det affald af organisk stof, som årlig tilføres den, og på den anden
side lade disse masser übearbejdede og sammenbinde dem til en tørve
agtig masse, der bliver liggende ovenpå jorden. Ja, virkningen stræk-
354
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
