Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITERATURÖFVERSIKT,
bevis for sandheden af modpartens paastand og ikke som vedtagelse af at
lade den gjælde imod sig, hvad enten den er sand eller ikke, en lære, som
stöttes derpaa, at man i Sverige ikke kjender den andetsteds, saaledes ogsaa
i Danmark og Norge antagne regel, at den, som i proces undlader at
benægte, ansees som tilstaaende. Os forekommer det dog besynderligt, om
det i nogen proces skulde være rigtigt at holde den betragtning ude, at om
den edspligtige ikke sværger, hvor han med frelst samvittighed havde kunnet,
da ligger han, som han selv har redet. Vistnok er denne betragtning efter
den moderne opfatning ikke egentlig anvendelig i straffesager, ialfald uden
for bödesager, men bortseet fra spörgsmaalet, om partsed efter denne samme
opfatning overhovedet bör anvendes, hvor sagen dreier sig om höjere straf,
er det klart, at undladelsen af at aflægge eden i straflesager med större
grund virkelig kan betragtes som bevis end i civile, hvor de forskjellige
hensyn, der taler imod at aflægge ed, lettere kan vinde overhaand over den
interesse, man har af edsaflæggelsen. Vi tror imidlertid neppe at tage feil,
naar vi udtaler den antagelse, at forfatterens uvillighed til i undladelsen
af at sværge at se andet end bevis har sin inderste grund deri, at han
vanskelig kan forsone sig med den lære, at undladelse af at benægte i
proces ansees som tilstaaelse. Regelens retmæssighed maa dog, siger han,
til syvende og sidst afhænge af, hvorvidt en saadan fortolkning af undladel
sen er rigtig, hvorvidt motivet virkelig har været dette. Ellers ser han i
den en straf for undladelsen af at benægte, hvis berettigelse imidlertid og
det tilvisse med rette, synes ham mere end tvivlsom. Til denne opfatning
er imidlertid at indvende, at alle retsforfatninger og deriblandt tilvisse ogsaa
den svenske kjender mange exempler ikke blot paa, at rettigheders stiftelse,
men ogsaa deres bevarelse knyttes til foretagelsen af visse handlinger, f. ex.
thinglysning (inteckning) anmeldelse i bo, paaklage o. s. v. Den, som for
sommer dette, mister sin ret; men han mister den, hverken fordi han antages
at have villet opgive den eller fordi han skal straffes, men ene og alene
fordi den lovbestemte betingelse for dens bevarelse ikke er tilstede. Saaledes
forholder det sig i virkeligheden ogsaa med den, som i en proces undlader
at benægte eller at aflægge benægtelseed, hvor saadan er paalagt. Lovgivningen
har altid og overalt anseet sig berettiget og maa tilvisse ogsaa være berettiget
til i samfundets interesse at betinge bevarelsen af endog de bedst erhvervede
rettigheder af foretagelsen af deslige handlinger. Det kan ikke heller siges at
være übilligt strengt, om den, der vil bevare en ret, for hvis ophor en anden
har fremfort gode, om end utilstrækkelige grunde, maa bekræfte dens fort
satte bestaaen med ed. Skulde man tage hensyn til alle de betænkeligheder,
som kunne gjöre sig gjældende mod edsaflæggelsen, vilde man ledes til
slemme konsekvenser. Man raaatte da dog respektere vidners følelser lige
saa meget som parters og f. ex. fritage vidner, som have forklaret sig i strid
med hinanden, for edsaflæggelse; thi enhver af disse kan med grund sige,
at saalænge sandheden er uopklaret, vil han, om han sværger, herefter gaa
behæftet med en stærk mistanke for mened.
Til slut nogle ord om den gamle mededsinstitution.
Vi har ikke kunnet overbevise os om rigtigheden af den lære, som for
fatteren visselig ikke staar ene om, hvorefter den gamle germaniske regel, at
det var sigtedes sag at værge sig ved ed og mededsraænd mod enhver no
gen anklage, som maatte fremsættes imod ham, ene eller dog fornemmelig
skulde være at opfatte som en begunstigelse for ham, som en bevisret. Han
kunde vistnok være bedre tjent hermed, end om det tillodes klageren gjen
nem sin ved mededsraænd bestyrkede ed at fælde ham. Men denne rela
tive begunstigelse kan dog i sig selv være en stor byrde, og som en byrde
375
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
