Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bernhard Getz.
LITERATURÖPVERSIKT.
som hjælpere ved anklagen, fordi de som saadanne ikke engang behövede at
optræde, men virkede allerede gjennem sin nægtelse af at gaa sigtede til
haande. Ligesaa lidet kan man udlede deraf, at de valgtes af sigtede selv.
Dette valg var jo dog sjælden ganske frit, men omgivet af forskjellige kau
teler; ialfald var valgretten ingen ret til at udsöge udelukkende venner og
slægtninge. Ja sigtede var jo ikke engang altid og overalt ene om valget,
men raaatte dele valgretten med klageren selv. Paa andre steder fordredes
igjen en saadan mængde mededsraænd, at valgretten faktisk maatte blive
temmelig illusorisk. Endog tilfælde, hvor en offentlig opnævnelse fandt
sted, staar side om side med tilfælde, hvor sigtede valgte, uden at der er
spor af, at dette ansaaes for nogen stærk afvigelse fra det almindelige, eller
den ene fremgangsmaade er uformærkelig gledet over i den anden.
A. Z. COLLIN, Om OCh ur Rig‘-Yeda. Bilder ur de indiska Ariernas äldsta kulturlif.
I: Vedatidens människor; II: Vedatidens gudaverld. (”Ur var tids forskning”, n:r 21,
22). Stockholm.
Disse tvende småbøger udgöre det første, höjst fortjænstfulde forsøg i
nordisk litteratur på at give en almen-fattelig fremstilling af den mærkelige
bogs indhold, med hvilken for tiden den indiske filologi næsten udelukkende
sysselsætter sig. Da ved århundredets begyndelse indiske håndskrifter blev
bragte ud i den lærde verden, var det æsthetiske værker, særlig dramer, og
dernæst lovbøgerne, man studerede, og hvilke man tillagde en übevislig alder;
men fra det öjeblik, Ilosen havde udgivet de første sange af lligvedas første
bog, gled lidt efter lidt al interesse bort fra den senere produktion. Man
fandt ingen anledning til at fordybe sig i Bhagavadgitas mystiske halvfilosofi,
når man i Rigveda kunde lære Ariernes ældste kosmogoniske. tanker at kende,
og man holdt det for urimeligt at udrede den episke digtnings sararaenfiltrede
gude- og heltesagn, förend man i de gamle hymner havde påvist deres primi
tive spor og deres oprindelse fra urfolkets simple natur-religion. Sprog og
indhold i Rigveda lagdes lige stærkt i beslag af sammenlignende filologi og
sammenlignende religionsvidenskab. Det er da intet under, at vi, omtrent
tredive år efter at Rudolph Roth, hr. Collin’s lærer til hvem hans bøger
ere dedicerede udgav sin grundlæggende afhandling om Vedaen, besidde
flere text-udgaver, to fuldstændige oversættelser og en talløs mængde mono
grafier af mythologisk og sproglig art.
Trods alt dette vil enhver sagkyndig indrömrae, at den systematiske under
søgelse ikke er særdeles vidt fremskreden. Max Muller har engang brugt det
sande ord, at oversættelsen af Rigveda endnu i lang tid vilde blive en dechi
freren. De sikre resultater, hvortil man er nået, ere yderst få, hvad enten
det gælder hymnernes historiske og mythiske værd eller textens filologiske tyd
ning. Der er næppe et eneste vers, om hvis forklaring der ikke gives for
skellige meninger. Men på den anden side har videnskaben erhvervet sig en
pålidelig methode, hvis afvigelser kunne måles.
Under sådanne forhold er det naturligvis vanskeligt at give en populær
fremstilling som den, hr. Collin har haft for öje. Den bevæger sig nødvendig
vis mellem tvende skær; at fastslå som sikkert resultat, hvad der endnu er
problematisk, og at medtage af den videnskabelige forskning sådanne partier,
som ikke kunne antages at forstås og nydes af den læser, som ikke er i be-
377
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
