Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O nej Yaruna låt mig ej
o konung gå i mullens hus
Professor Fryxells arbete om Bellman.
LITER ATUKÖEVERSIKT.
ikke finde den interessante undersøgelse over ordet drya på sin plads her. Hr.
C. yder i sin oversættelse en række nye, både sindrige og dristige fortolk
ninger. Meget forekommer mig plausibelt (jeg nævner exempelvis forklaringen
af ordet toha, I p. 54), andet höjst omtvisteligt. Udtrykket ”må vi leve hun
drede vintre” opfatter således hr. C. som et vidnesbyrd om Ariernes ophold i
et land, hvor årstiderne vare forskellige fra de indiske, og vinteren den mest
”markerande” årstid. På den måde måtte det danske udtryk ”seksten somre
gammel” betegne, at Danmark glædede sig ved et mer end italiensk klima
hvilket des værre vor barske vinter modsiger. Sagen er, at de fleste ord for
”år” oprindelig betegne en bestemt årstid; vort ”år” er vel egenlig ”forår”,
ligesom det slaviske ”leto”. In casu skulde desuden bevises, at ”parad” be
tyder ”kold vinter” J).
Det andet af de to bind indledes med en omfattende undersøgelse over
ligbegængelses-ceremonierne, af hvilke hr. C. vil udlede, at ligene ikke jordedes
übrændte. Spørgsmålet er prekært. Alligevel synes det af forfatteren selv
oversatte vers i den syges hymne til Varuna (VII, 89):
just ikke at tyde på ligbrænding. I sin behandling af gudetroen stiller
hr. C. sig temmelig fjendsk overfor den naturalistiske forklaring; men hans over
sættelse leverer ikke sjælden bevis for, at hans stilling er dårlig holdbar. Så
ledes må den citerede hymne til Apvinerne forekomme den usagkyndige læser
en bunke af de tåbeligste smagløsheder, når han ingen anden forklaring får af
disse guders væsen, end den, hr. C. giver.
Jeg har stillet de punkter foran, hvori jeg er uenig med forfatteren, for
at kunne rose des friere. Bøgernes mangler kunde næppe undgås, men jeg
tor forsikre, at ingen fremmed litteratur besidder så fortræffelige letfattelige
fremstillinger af Vedaens indhold som dem, der her foreligge. Særlig er første
bind mønsterværdig anlagt og ordnet. Det giver en anskuelig skildring af
Veda-folkets hele liv, dets sociale forhold, dets kultus, filosofi og moral. Hr.
Collin er fuldkomment herre over sit stof. Han viser sig ikke alene som en
belæst filolog, men han godtgör ved nye iagttagelser at være en selvstændig
forsker. Hans stil har netop den klarhed og elegance, der kræves for at lokke
læsere til et endnu ukendt terræn. De to bøger ville göre stor nytte. Den
tid er måske ikke så meget fjærn, da den dannede vil være lige så pligtig til
at kende de Vediske hymner som de Homeriske digte. Hr. Collin vil da kunne
regne sig til ære at have været den første, der åbnede vej i nordisk litteratur
for den poesi og belæring, Vedaen indeholder.
Edvard Brandes.
Den literaturhistoriska forskningen i vårt land kan ej silgas ha gått i
jämnbredd med den öfriga vetenskapliga utvecklingen, ett förhållande natur
ligen hufvudsakligén beroende pä denna vetenskaps unga ålder den kan
J) En særdeles dristig forklaring indeholder noten (II p. 60) til hymne-stedet V, 1, 10:
”Til dig, ild, bære folk gaver fra nær og fjærn”. Noten lyder: ”Detta förekommer oss att
vara ett rätt märkvärdigt ställe; det ser nämligen ut som om i dessa verser vore tal om ett
eget slags eld, (ill hvilken människor brukade komma med offer från när och fjär, d. v. s.
en vallfärdsort. Möjligen är det här fråga om brinnande naftakällor”. Er dette ikke vel
fjærnt søgtP
379
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
