Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
der høre til forskellige, ikke blot ved radikal sprog-afsondring i
forbindelse med geografisk fordeling, men også ved bestemte fysiske
mærker adskilte racer, ligge altså ganske udenfor vor betragtning; de
falde under en ganske anden overvejelse.
Allerede den jævne alrauesmand, der under sit arbejde og sit
næringsbrug kommer i hyppigere berørelse med medlemmer af et
andet folk og da sædvanlig et nabofolk —, er tilböjelig til a fsinc
iagttagelser, ofte rigtignok blandede med meninger og fordomme, som
ban har modtaget af andre, at uddrage almindelige karakteristiker af
det bele folk i en eller anden intellektuel eller etbisk retning, ofte
mindre gunstige, fordi hans interesser ere komne i strid med medlemmer
af det andet folk. Han vil betegne alle de fremmede af et vist folk
som snu, nærige, overmodige, studse, trættekære o. s. v., sjældnere
med rosende tilnavne. Hos de mere dannede, der både gennem bøger
have fået forestillinger om fremmede folk og selv ere komne i mere
omfattende berørelse med dem, ere visse mere stående og almindelige,
om end ingenlunde overensstemmende eller konsekvente betegnelser
af visse egenskaber, som særlig fremtrædende hos dette eller hint
folk, i omløb. Franskmanden er letsindig og flygtig (leger), måske
også galant, høflig og glimrende; Tyskeren tung, alvorlig, men grund
ig; Hollænderen flegmatisk; Italieneren lidenskabelig; Spanieren stolt
og gravitetisk også for den, der måske aldrig har haft mindste
personlig berøring med en Spanier. En del af disse betegnelser
ville de vedkommende folk selv tilegne sig og lade gælde, naturligvis
helst de gunstige eller ikke absolut ugunstige, eller dem, som dog
kun angå, hvad der synes en underordnet egenskab, der kan mere
end opvejes ved andre. Tyskeren vil finde sig iat være »sclmerfdllig»,
når han ved siden deraf er grundig, »gemuthlich» og dybsindig.
Men man bliver ikke stående ved slige enkelte bestemmelser og
domme med hensyn til sådanne særegenheder i handlemåde og op
træden, der nærmest falde ind under, hvad der hos individerne hen
regnes til de såkaldte temperamenter, byggede på rent empirisk iagt
tagelse af det for øjeblikket stedfindende, uden spörgsmål om dettes
indre væsen, forudsætninger og gyldighed. Man udstrækker først
denne fælles ejendommelighed, der skal omfatte hele folk og afprægc
sig i individerne, til det intellektuelle område og åndslivets dybere
grund, så at man f. ex. taler om mere eller mindre til filosofi og
spekulation, til ideal livsopfatning eller prosaisk empiri oplagte folk,
eller endog om folk med særlig begavelse og organ for kristelig er
kendelse og tro. Og man betegner folkenes forskellighed i disse
henseender som beroende på et oprindelig forskelligt anlæg, på en i
slægten nedlagt natur-disposition, på en forudbestcmmelsc, hvormed
folkene ere satte ind på historiens skueplads, og hvorved deres ud
vikling er bestemt og begrænset, ligesom man også tillægger disse
406
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
