Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM BEGREBET OG BETYDNINGEN AF FOLKEBJENDOMMELIGHEDEN.
antagne grundforskellighedcr en normativ betydning og berettigelse,
hvorefter folket og de enkelte deri skulle styre deres bestræbelser
Og de, der tale således, mene, at kun de have öje for og en sand og
dyb erkendelse af folkeejendommelighedens (nationalkarakterens) væsen,
kun de forstå at gribe »folkeånderne», kun de tyde derved historiens
fænomener og vise vejen for fremtiden. (En særlig form antager
denne betragtning og omtale af folkenes grundkarakterer, der træder
os i møde i historiske, filosofiske, theologiske og politiske skrifter,
stundura i kultur- og litteraturhistoriske værker, i hvilke forfatterne
søge at hæve sig over den blotte iagttagelse og beskrivelse og at
konstruere litteraturen ud af folkekarakteren, sædvanlig med en
iøjnefaldende tautologi, idet man først af litteraturen uddrager træk
kene til den bestemmelse af folkekarakteren, hvoraf så litteraturens
beskaifenhcd udledes).
At der nu til grund for nogle, ja mange af de gængse og ved
tagne domme om folkekaraktererne, for så vidt de indskrænke sig til
karakteristik af særegenheder eller retninger, der nu finde sted eller
til en vis given tid have været til stede, ligger noget faktisk og virke
ligt, er jeg så langt fra at benægte eller betvivle, som nogen. Men
næst at fremhæve det usikre og übestemte i denne virkelighed og
dommenes kim partielle gyldighed, sætter jeg mig væsenlig den op
gave at påvise, at den hele forestilling om nationalkarakteren som
forhistorisk og nødvendig bindende forudsætning for udviklingen
(folkekarakteren som prædestination) lige så vel som dens normative
betydning er urigtig og grundfalsk og må göre plads for en friere,
mere historisk og i sandhed mere ethisk betragtning.
Hvad nu først angår det grundlag af iagttagelse, hvorpå dommene
om folkenes ejendommeligheder bygges, bliver det ved nogen efter
tanke let klart, hvor usikkert og utilstrækkeligt dette i mange hen
seender er, ikke blot med hensyn til mange iagttageres ævrie og syn,
opmærksomhed og upartiskhed, men også med hensyn til lejligheden
til at give iagttagelserne tilstrækkeligt omfang og alsidighed, så at
f. ex. alle klasser og samfundslag af et folk inddrages under betragt
ningen under naturlige forhold og under forskellige belysninger, med
tilbørligt hensyn på alle de sidemoraenter, som medvirke i det, der
nærmest falder i öjncne. Hvor mangen af dem, der udtale en dom
om den franske nationalkarakter som bygget på egen erfaring, har
virkelig set det franske liv udenfor Paris og et par store byer? Hvor
mangen af dem, der sige, at de have øst deres opfattelse af littera
turen, har skaffet sig et tilstrækkeligt overblik over denne i alle
retninger og i dens historiske udvikling, med klar erkendelse af,
hvorledes modesteraning og efterligning virke i ikke ganske korte
tidsafsnit? Ved siden af visse domme om denne eller hin egenskab
som væsenlig bestanddel i dette eller hint folks karakter, der have en
407
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
