Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
vis almindelig og traditionel anerkendelse, vil man derfor hyppig
finde de stærkeste afvigelser og modsigelser i opfatning og dom, efter
de dömmendcs standpunkt og stemning, stundum efter den vekslende
stemning hos den samme dommer, der lader ham i ét öjeblik betegne
som sej udholdenhed og fasthed, hvad der til en anden tid kun fore
kommer ham at være langsomhed og dvaskhed. Intet er alminde
ligere, end at politiske antipathier fremkalde domme over millioner,
der ikke blot savne ethvert grundlag af virkelig personlig erfaring,
men i hvilke der røber sig den fuldstændigste mangel på eftertanke
over det standpunkt i historisk udvikling, hvorpå hine millioner be
finde sig, og de fænomener og livsytringer, igennem hvilke det indre
væsen derefter kan lægge sig for dagen; som når en Tysker, med
blikket hæftet på sit folks filosofiske systemer og dets poesi, dets
hele vidt-udfoldede litterære kultur, frakender Slaverne, der endnu
ere langt fra en sådan udvikling, »sans for idealitet». Men hvor drist
ig man end dommer om folkene i deres helhed, og hvor stærkt man
end betoner folkekarakterens almindelighed, tör man dog ikke ude
hikke et vist spillerum for den individuelle frihed og særegenhed
og dennes kraft til at gennembryde den almindelige form. Og dette
spillerums aldeles übestemte grænser betage da de almindelige domme
en stor del af deres betydning. Hvor meget man end fra en vis
side fremhæver den franske letfærdighed og overfladiskhed og den
tyske grundighed, vover man dog ikke at nægte, at den franske viden
skab i de retninger, i hvilke den fornemmelig har arbejdet, fremviser
de mest glimrende exempler ikke blot på geni og talent, men på den
ihærdigste arbejdsomhed og den skarpeste, alsidigste omhu og omsigt
i forskning, og at exempler af modsat art ikke ganske fattes i Tysk
land; kun viser det sig, at i Tyskland i det ringestc skinnet af
grundighed søges bevaret, selv hvor kærnen mangler; ti grundighedens
ydre præg er her blevet vedtægt. Selv den til mystik hældende for
dybelse i det indre gemyts- og tros-liv, som man gærne betegner som
en tysk ejendommelighed, kan man, når man endog blot tænker på
Pascal (foruden mange andre fænomener), ikke fradömme Franskmænd
enc. Hvorledes går det da an, selv når man med ringeagt ser ned
på alle bestræbelser i England i filosofisk retning i de sidste to år
hundreder, at nægte muligheden af, at i England pludselig en stor
spekulativ filosof kunde opstå og rive andre med sig?
Men vise de almindelige domme om nationalejendommelighederne
sig allerede at have en meget problematisk gyldighed, når de udsiges
om den nærværende tid eller den nærmeste fortid, så ser det endnu
betænkeligere ud med dem, når de sammenholdes med historien for
at prøves med hensyn til folkeejendommelighedernes antagne oprinde
lighed og varighed gennem tiderne. Ti når man lader sammenlig
ningen omfatte tilstrækkelig lange tidsrum, fremtræder der her ikke
408
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
