Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
og begunstigelse have udøvet på mange sider af folkekarakteren,
navnlig vor landalmues.
Endog den blotte magtstilling og magtfølelse gör sin indflydelse
gældende. Medlemmerne af det större og mægtigere folk optræde
uvilkårlig lige overfor fremmede på en anden måde, end medlem
merne af det mindre, der ikke yder den enkelte et så sikkert rygstød.
Og denne optræden modificeres efter den anden parts stilling: hvad
der allerede fra 1790 af i vor litteratur betegnes som tysk overmod,
havde intet tilsvarende i Tyskernes væsen lige overfor Franskmænd
eller Englændere. Når man ikke med urette tillægger de Danske en
noget overdreven respekt for det fremmede og efterabelses-lyst
rigtignok i vore dage hos visse folkeledere og deres følgesvende op
vejet ved en ejendommelig selvophöjelse —, da er dette for en stor
del en følge af det mindre folks mistillid til egen kraft. På dette
sted vil jeg endnu fremhæve, at noget, der stundum opfattes som en
særegenhed i folkekarakteren, meget mere er at opfatte som en tem
porær måske langvarig tilstand, frembragt ved den foregående
udvikling. Den omvæltningens ånd, der i snart et århundrede har
ført Frankrig fra revolution til revolution, har sin rod i den med den
voldsomme omstyrtning af det gamle, med feudalismen og katholicis
men sammenvoksede monarki forbundne afbrydelse af alle traditioner,
der kastede folket ud i de forudsætningsløse experimenters hvirvel.
Der kunde måske endnu være anledning til at erindre om de tvivl,
som indlemmelsen af befolkninger i andre folk og de indlcmmcdes
antagelse af det folks hele præg og fysiognomi, i hvilket de gå ind,
må vække imod antagelsen af en ligefrem arvelig natur-disposition
som grundlag for folkeejendommeligheden. Selv en sådan langvarig
og successiv optagelse af fremmede elementer som den, der har fundet
sted i den danske købstad-befolkning, vækker her betænkelighed. Ti
siger man, at det optagne fremmede efterhånden er assimileret, da er
man uformærket flyttet over på det modsatte standpunkt, idet ikke
arvelighed, men samliv og påvirkning bliver det bestemmende.
Et såre mærkeligt fænomen med hensyn til folkeejeudoramclig
hedens böjelighed og foranderlighed er fremkomsten af det særegne
folkepræg i Nordamerika, som man betegner som Yankce-karakteren,
af den oprindelig engelske nationalkarakter. Og ikke mindre mærke
lig er den ringe eftertanke, hvormed man undertiden ser selve dette
fænomen omtalt. Ti næsten i samme åndedræt fremstilles på den
ene side den angelsaksiske races uovervindelige energi som noget
absolut givet og uforanderligt, og på den anden side udvikles det, at
Amerikaneren i hele sit væsen, sine anskuelser og vaner danner en
fuldstændig modsætning til Englænderen 1 ). Sandheden er, at Nord-
*) Et exempel på denne uklare opfatning, af senere datum end dette foredrag, findes
i »Revne des deux mondes» for 1 april 1879, i en artikel om Monroe-tlieorien og Canada.
410
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
